Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, første Bind (1877).djvu/542

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
538
H. J. HUITFELDT.

holdet af sit forrige Brev og sendte derhos en liden Pakke med Manuskripter af B. Anker. Han ytrer heri blandt andet: „Den afdødes rasende Forfængelighed henrev som en Strøm alt, hvad den mødte, ligesom den daglig blev større ved de mange smaa Bække, der flød fra de mangfoldiges Munde, som smagte hans Føde eller talte til hans Ros. Han døde, og med ham forsvandt den Strøm, ved hvis Bredder nyligen saa mange ventede; der er intet Spor mere af den! Mange tale om ham med Foragt, andre med Kulde og atter andre med Ligegyldighed.“ – Samme Dag indeholde „Christiania Intelligentssedler“ (No. 91) et Avertissement fra M. R. Flor om, at „en meget skjøn Tale af afdøde Hr. Kammerherre Bernt Anker over afdøde Hr. C. Clasen paa Bærumsverket skal reddes fra Forglemmelsen, og de efterlevende mindes dens talentfulde Forfatter; derfor udbedes den til Laans eller til Kjøbs for hvilkensomhelst Betaling, man selv behager at bestemme.“ Dette hjalp, thi allerede 22 s. M. kan Flor sende Pram Talerne over Tullin og Clauson, idet han gjentager Indholdet af sine to foregaaende Breve, hvorpaa han endnu ikke har erholdt Svar. Endnu en Gjentagelse af samme, dateret 1 Decbr., blev afsendt. – Af Prams Fortegnelse sees, at det nye, han har faaet, foruden Talen over Clauson, især har bestaaet i det, der angik Familien Collett, Fr. Moltke etc.

Derpaa kjendes ikke videre af Correspondencen mellem Pram og Administrationen, førend han 27 Octbr. 1810 endnu forlanger 1000 Rdlr. anviste. Først 17 Decbr. s. A. meddeler Administrationen Pram, at den har modtaget hans Brev for nogle Dage siden af Kammerherre P. Anker med Besked, at Overbringeren, Grev Wedel, havde glemt at levere det. Uagtet Administrationen meget ønsker Skrifterne udgivne, faar det dog at opsættes til den af Pram foreslaaede