eller af Boet, maa denne have en lignende Sum for sin Umage, men flere større Extraudgifter til Udgaven kunne da ikke indsees at ville udfordres. Hvis Boet virkelig kan modtage noget Boghandlerhonorar, hvilket overlades til Administrationens Afgjørelse, vilde det vistnok ikke være upassende at anvende samme til en – vist ei for stor – Belønning for de to Mænd, der fuldstændiggjorde, hvad Forfatteren havde efterladt ufuldført, og som Pram selv ikke er istand til at give en saadan Fuldendelse som hine; men i ethvert Fald maa han udbede sig Administrationens Beslutning, om han eller Boet skal bære denne Udgift.
Hvis det ikke maatte ansees passende at sælge B. Ankers Skrifter til en Boghandler, ønskes det afgjort af Administrationen, til hvem af de følgende tre Boghandlere de uden Betaling skulle overlades, enten til Directeur Schultz, der støtter sig til en Art Aftale med den afdøde Forfatter og derhos bar det bedst forsynede Officin, eller til Bogtrykker Popp, der har tilbudt et ei ubetydeligt Honorar og har et meget godt Officin, eller til Boghandler Brummer, der vel ikke har budt noget Honorar, men som vil decorere Bogen med et Portrait, der vilde koste næsten ligesaa meget som det tilbudne Honorar. Fra de to første, der selv ere Bogtrykkere, vilde man med størst Sikkerhed kunne vente det smukkeste Udstyr, hvilket ogsaa vilde tilsiges af deres egen Ære og Fordel; Schultz vil vistnok kunne levere det smukkeste Arbeide, men ogsaa Popp er bekjendt som en meget brav Mand og god Bogtrykker.
Før Pragtudgaven blev indstillet, havde Pram talt med Kobberstikker Clemens om Portraitets og Vigneternes Stikning; et Portrait i Octavformat vilde hos ham koste 200 à 300 Rdlr. Hvis imidlertid Beslutningen om kun en simpel Udgave fastholdes, ville ingen Kobbere tiltrænges, men et
