udgive den afdødes efterladte Verker, tror Administrationen dog som den favorableste Fortolkning at kunne og burde antage, at Legatet er bestemt som et Honorar for hans Møie og Tids Opofrelse. Men naar altsaa Bekostningerne paa Udgaven blive at bestride af Fideicommiset, bliver det nødvendigt at indrette sig paa sparsommeligste Maade. Før Boets Gjæld er dækket og de gjorte Odelsprætensioner ordnede, kan man ingen undværlige Udgifter paatage sig. Uagtet sit Ønske at hædre den afdødes Minde, ønsker man altsaa at indskrænke Omkostningerne til det mindst mulige, da jo literaire Arbeiders Værd ikke beror paa Udgavens Udstyr. Pragtudgaven naskes derfor indstillet, og kun en simpel, men anstændig Udgave sat i Verk. Ligesaa ønskes Udgaven overdraget en Forlægger, der fik Skadesløsholdelse ved Salget, da Administrationen ønsker at forebygge Tab for Boet, men ei at lucrere ved Udgaven. Hvis ingen Forlægger kan erholdes, ønsker man Underretning om Bekostningerne ved en simpel Udgave. Kammerherre P. Anker er enig i denne Beslutning, der er grundet paa Fideicommisets Forfatning. Fideicommisets Maal er det offentliges og Fædrelandets Bedste, som rettest ansees opnaaet paa denne Maade.
Omtrent ved denne Tid henvendte Pram, som da stod færdig til at paabegynde en ny økonomisk Reise, sig til Dr. H. C. Ørsted og K. L. Rahbek om Bistand ved Udgivelsen af B. Ankers physiske og æsthetiske Forelæsninger. Ørsteds Svar er ikke bevaret, men Rahbek erklærede sig i Brev, dateret Bakkehuset 17 Juni 1806, villig til at paatage sig Udgivelsen af de æsthetiske Forelæsninger for det af Pram tilbudne Honorar, 300 Rdrl., da han dog selv kun havde tænkt sig 200. Dette antages at kunne dækkes af det af Popp tilbudne Honorar. Af Pram selv vil han intet modtage. Allerhelst vilde han have 200 Rdlr. ved Udgangen af inde-
