Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, første Bind (1877).djvu/510

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
506
H. J. HUITFELDT.


Disse Naturlærens videnskabelige Disciplin lidet umiddelbar vedkommende Taler ere overhoved saa skjønne, at, de store Defecter i selve Undervisningen uagtede, disse Taler efter min Mening ganske vist burde bevares, om end Forfatteren i sit Testamente ei udtrykkeligen havde tilkjendegivet det at være hans Villie, at dette hans Arbeid efter hans Død skulde overgives Efterverdenen.

Den ulykkelige Svagheds Forfatning, som foregik hans Død, maa det tilskrives, at der af dette som af de andre hans literariske Arbeider findes saa lidet til. Fuldendelse udarbeidet og dette endda i den chaotiske Uorden, hvori det er kommet mig til Hænde.

Da her nu ved disse Forelæsninger mangler saa meget i Hovedsagen, selve Naturlærens Foredrag og da Indlednings- og Slutningstalerne, skjønt ofte det paafølgende Foredrag nogenledes uvedkommende, dog i det hele forudsætte en paafølgende Forelæsning, og de saaledes neppe ganske uden samme ere at benytte, saa er Spørgsmaalet, hvorledes kan der ved Udgivelsen af dette hele gaaes til Verks?»


Pram foreslaar nu at samle, saa godt det lader sig gjøre, det sammenhængende, uden at danne noget System deraf, og i en ordnet Enumeration udfylde og angive, hvad han har foredraget, saavidt muligt med hans egne Ord i de forefundne Fragmenter. Uagtet han selv har befattet sig en Del med Naturlærens Studium, foreslaar han dog for Sikkerheds Skyld at lade det hele gjennemse af Professor Ørsted og maaske Oberhofmarschalk Hauch, hvilken sidste han ogsaa vilde formaa til at skrive en Fortale, Indlednings- og Slutningstalerne vilde han selv gjennemgaa.

Af de æsthetiske Forelæsninger i Vinteren 1798–99 finder han 2det, 3die og 4de Foredrag samt et Fragment af 1ste. Disse staa efter Prams Formening langt under de physiske Forelæsninger, men der er dog Stykker, som selv uden den udtrykkelige Forskrift maatte optages i Samlingen. Til Gjennemgaaelsen heraf foreslaar han Professor Rabbek, som ogsaa var Ankers Ven.

Udtoget af den ældre norske Historie er næsten kun Excerpter af Schøning til eget Brug.

Brevet til Videnskabernes Selskab i Stockholm af 30 Septbr 1796 og Anbefalingsbrevet for M. F. Arendt kunde medtages som Prøver paa Ankers Styrke i Latin og paa hans Udtryksmaade.