Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, første Bind (1877).djvu/505

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
501
BERNT ANKERS FORFATTERSKAB.


64. Gravskrift over Cancelliraad Monsen – som ovenfor.

65. Sang til Martins Collett 15 Decbr. 1801. Hjertelig og skjøn, men da den er saa rent privat, maatte man vide, hvad hun selv ønskede.

66. Tale over C. B. Tullin 1784 i St. Olai Loge. Fuldkommen qvalificeret[1].

Etatsraad Envold Falsen tiltræder (Chra. 27 Januar 1806) i et og alt Justitsraad Prams Dom.


Forelæsningerne over Physiken (holdte fra Novbr. 1796 til April 1797 og fra 6 Januar 1798, men da ei afsluttede) findes ogsaa, men i stor Uorden og med mange Huller, blandt Ankers Papirer.

Hver Forelæsning sees at have indeholdt en Indledning og en Epilog af mere almindeligt – ofte temmelig uvedkommende – Indhold, medens den physiske Del, hvor gjerne en eller anden Lærebog, især Hauchs, er lagt til Grund, er løsere udført og bestemt til at udfyldes ved Extemporeren og Experimenter[2].

Pram roser især Indledningerne og Epilogerne og mener, at det meste heraf og af selve Forelæsningerne kan meddeles, uagtet det hele vil blive noget fragmentarisk. Mellem de to Rækker Forelæsninger havde Anker ivrigt studeret Physik og foretaget en Reise til England og Frankrige i denne Anledning. Blandt Forelæsnings-Udkastene findes ogsaa en Tale til og om den Portugisiske Mine-

  1. Af Sangen til Martine Colletts Fødselsdag 15 Decbr. 1801 er Begyndelsen af tredie Vers trykt i Fru Dunkers „Gamle Dage“ Side 167. – Talen i St. Olai Loge over Chr. Braunmann Tullin er holden 1784 ved Sønnens, Claus F. Tullins, Optagelse deri. Denne opfordres til gjennem Flid og rene Sæder, stadig Adfærd og klogt Forhold at løbe heldig pas Musernes Bane. Anker giver her en Vurdering af Tullins Digtervirksomhed, hvori det blandt andet heder: „Evald og Nordahl Brun, Bull og Fasting, Friman og Wessel, Meyer og Stockfleth dannede du til Fædrelandets Ære“ etc.
  2. Det er bekjendt, at Asker ved de physiske Experimenter blev hjulpen dels af Uhrmager Riis, dels af den senere Bergmester A. C. Baumann, se Schwach, Biskop J. Neumanns Levnet S. 14 og J. F. L. Hausmann, Reise durch Scandinavien, II. p. 290.