Det er bekjendt, at Bernt Anker i Aaret 1801 i sit Testamentes § 16 havde bestemt, at hans literaire Efterladenskab skulde oversendes hans Ven, daværende Secretair i General-Land-Økonomi- og Commercecollegiet Christen Pram, bekjendt som Digter og Statistiker, for af ham at udgives i Trykken mod et Honorar af 5000 Rdlr., hvorhos han paalagde sin Brodersøn, Student Christian Anker, at være Pram behjælpelig hermed. Det er ligeledes bekjendt, at Sagen – efter at have foranlediget en heftig Skriftvexel mellem Pram og Administrationen for det Ankerske Fideicommis – efterhaanden døde hen, og at intet af Ankers Arbeider blev udgivet af Pram, uagtet han havde oppebaaret det derfor fastsatte Honorar[1]. Sagens og Manuscripternes videre Skjebne var imidlertid hertillands ubekjendt, indtil nuværende Professor L. L. Daae oplyste, at de sidstnævnte endnu fandtes bevarede blandt Prams Efterladenskaber i Universitets-Bibliotheket i Kjøbenhavn[2], hvorfra de i Aaret 1871 velvillig bleve nærværende Forfatter udlaante til Brug ved
