ligesom de tidligere for Papisme beskyldte Præster, var gift. Hans Hustru var Anna Haard, en Brodersøns Datter af Biskop Jens Nilssøn og altsaa vistnok tillige af Klosterlasse.[1] Det kan bemærkes, at Hr. Laurids neppe har besøgt nogen jesuitisk Læreanstalt. Havde man havt Nys om saadant, vilde det sikkerlig være kommet frem, da han sattes under Anklage for Papisme.
Ved sin Visitats i Februar 1627 havde Biskop Glostrup havt Hr. Laurids for sig og alvorlig foreholdt ham de Rygter, som vare i Omløb om ham, at „han lod sig mærke med papistisk Lærdom, naar han var blandt gemene Folk udi Enlighed.“ Han havde imidlertid edelig benegtet saadant, og Biskoppen havde ikke noget sikkert at holde sig til, men Provsten, den tidligere omtalte og i sin Ungdom med Jesuiterne selv bekjendte Mag. Finn (Vincentius) Sigurdssøn, og en anden Geistlig Hr. Nils havde gjort sig Flid med at efterspore Sagen. Biskoppen havde derhos irettesat Hr. Laurids for „allehaande Uskikkelighed“, deriblandt Drukkenskab.[2]
Den mistænkte Mand iagttoges kort efter Visitatsen nøie, og i Oktober 1628 stevnedes han til Oslo, hvor Statholderen Jens Juel personlig var tilstede. Foruden Biskop Glostrup deltoge i Sagens Behandling Kapitlets øvrige Medlemmer: Dr. Peder Alfsen, Sognepræsten i Oslo Hr. Thomas Laugesen, Lector Mag. Oluf Boesen og Rector Mag. Trugels Nilsen. Sagen behandledes i tre „Actioner“.
