Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/449

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
445
SMAASTYKKER.


Jeg gaar altsaa ud fra, at .der saavel i 1608 som i 1614 i Stavanger har været en mand, der kunde male altertavler og gode portræter, og at ialfald ved den første leilighed har denne mand været Peter Reimers. Om denne kunstner foreligger hidtil forøvrigt kun den oplysning, at han har prydet felterne paa prædikestolen i Kinserviks kirke med billeder, forestillende frelseren og de kristelige dyder. En indskrift angiver dem at være malte af Petrus Reimers Neustadt. Da indskriften nævner Anders Mikelssøn Kolding som samtidig biskop over Bergens stift, maa dette arbeide være udført i aarene mellem 1608 og 1615[1]. Peter Reimers var efter dette sandsynligvis født i Tyskland eller ialfald af tysk slegt, fra en af de flere byer af navnet Neustadt. Dette arbeide til Kinservik kirke kan nærmest sidestilles med hans „tavler“ i Valle kirke. Men den samme mand forstod sig ogsaa paa at male portræter og har visselig malet Peder Klaussøn.

I en retssag fra 1619 har jeg truffet som lagrettesmand „Peiter Kontrafeyer“ (d. e. portrætmaler), borger og indvaaner i Stavanger. Der kan ikke være tvivl om, at dette er manden; ei heller om, at vi har en søn af ham i den Henricus Petri Reimerius, som i 1634 blev student fra Stavanger skole, ved hvilken han senere blev rektor; han døde som stiftsprovst og sogneprest ved domkirken i Stavanger; hans efterslegt holdt sig længe i embedsstillinger paa disse kanter[2].

Peter Reimers findes altsaa i virksomhed fra 1608 til 1619, og han var bosat i Stavanger. Hvis han ikke er mesteren for portrætet af 1614, maa man altsaa antage, at den lille by samtidig har huset to kunstmalere, hvilket er saare lidet rimeligt; man maa snarere undres over, at der har været levebrød for én. At Peder Klaussøn i de senere

  1. B. E. Bendixen i Aarsberetn. fra foren. til fortidsminders bev 1880 s. 73. I Aarsberetn. 1889 s. 22 angiver Bendixen som indskriftens aar 1609, hvilket stemmer med en opgave i Budstikken VII 393.
  2. Navnet Reimers, der egentlig betyder Reimer’s søn, blev snart til Reimer, i lighed med mange andre patronymika, der gik over til familienavne. Denne familie har neppe været beslegtet med den samtidige (og endnu existerende) bergenske familie Reimers (i ældre tider ogsaa kaldet Reimer).