Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/441

437

VITALIEBRØDRENES PLYNDRETOG.

16de Aarhundrede; de Annal-Haandskrifter, som var bevarede der, stansede tidligere i 14de Aarhundrede. De Bergenske Historikere i 16de Aarhundrede har, saavidt sees, ikke havt nogen hjemlig Optegnelse at støtte sig til. De maatte derfor gaa til den trykte Litteratur, og den bød dem kun Korners Beretning fra 1395, og selv den kun i den Bearbeidelse, som Albert Krantz havde leveret (Norvegia VII, Cap. 8). Krantz nævner intet Aarstal, men sætter Toget henimod den Tid, da Kong Albrecht skulde gives løs. Den ene Bergenske Historiker, som benyttede Krantz, er Mag. Absalon Pedersen, som i sin Bog „Om Norrigis Rige“ (1567) indskyder en kort Omtale af Toget: „der de saa, at deres Røveri vilde faa en Ende, idet Kongen skulde befries af hans Fængsel, drog de ligervis som Kjøbmænd til Norge og kom til Bergen; de begyndte der at røve og brænde og skjænde baade Kloster og Kirker og alt, som der var, og sparte intet undtagen Folket.“ Dette er jo en noget fri Oversættelse og Udvidelse af Krantz, som ikke taler om Kirker og Klostre og desuden netop lader Tyskerne dræbe Folkene; men at dog Absalon kun leverer et unøiagtigt Uddrag af Krantz, viser sig af det derpaa umiddelbart følgende: „men et af disse Skibe fik Dronning Margrete fat, derpaa var 80 Personer, dem lod hun alle afkoppe“; thi denne Beretning, hvis Kilde man tidligere ikke har paavist, er Oversættelse af, hvad der findes paa den følgende Side hos Krantz: „Vna de grandioribus navibus quæ 80 vexit armatos, in Daniam coacta, ab Regina capi iubetur; quos reperit de recenti præda respersos, omnes iussit feriri gladio.“ Her har altsaa den brave Magister Absalon kun flygtigt gjennemlæst Texten og ikke opdaget, at der var Tale om Hertug Barnim af Wolgast’s Røve-