forud for Kong Albrechts Befrielse (Høst 1395), og Slutningen afrunder han med det ganske overflødige: „og de førte Godset til de før nævnte Byer (Rostock og Wismar) og solgte eller ødede det der.“ Den 4de Udgave fra 1435 gjentager kun den samme ordrige Beretning, og derfra er denne gaaet over til de plattyske Krøniker („Rufus“, som stanser ved 1430, og Reimar Kock fra 16de Aarhundrede) samt til den latinske Bearbeidelse hos Albert Krantz.
Det er bleven paavist af Korners tyske Udgiver, at Efterretningerne hos Korner idetheletaget stammer fra den ældre lybekske Krønike (Detmar og hans Kilder), men Korners Eiendommelighed bestaar i den frie, ofte letsindige Bearbeidelse af det samme Stof; i de forskjellige Udgaver af hans Krønike vil man i Regelen finde mange Rettelser, Afvigelser og Tilsætninger, men disse skaffer egentlig aldrig nyt Materiale. Hvor man skal søge at fastsætte Korners Kilder, maa man derfor overalt holde sig til hans ældste, mindst ændrede Udkast. Det viser sig da, at i dette Tilfælde har Korner først henført Overfaldet paa Bergen til Aar 1392; men allerede i 2det Udkast har han fundet paa — efter sin Vis — at ændre Aarstallet og stille Overfaldet i Bergen nærmere Tiden for Kong Albrechts Befrielse. Den Tilføielse, han her gjør, om at Vitalianerne ogsaa plyndrede Tyskerne i Bergen, og i 3die Udgave om, at de solgte og fortærede Byttet i Rostock og Wismar, har han aabenbart ikke laant fra nogen ny Kilde, thi det kunde han jo ræsonnere sig til af den almindelige Karakteristik, han tidligere — efter Detmar ved 1392 — havde givet af Vitalianernes sædvanlige Adfærd.
Det er da tydeligt, at Korners Beretning fra 1395 falder ganske sammen med Detmarkrønikens fra 1392
