Ved det første Øiekast kunde det synes, som om Skriveren
har fulgt en oldnorsk Original, og det kan være, at
den første Linje om Harald Haarfagre er laant fra den
Kongeliste, som kaldes Konungaætt og fandtes i det Skienske
Haandskrift C 16 (i Stockholm). Men ellers er det tydeligt,
at Forf. har udskrevet sin Liste efter et Haandskrift af
Mattis Størssøns Sagaoversættelse med alle dennes vigtigste
Aarstal (1028, 1063, 1089, 1127, 1203 og 1262) og forsøgt
at fremstille denne i det gamle Sprog[1]; nederst paa
Siden (efter Fredrik den 2den) har han dog ogsaa fra samme
laant følgende Notits ordret:
L Koning Magnus berfǫtz ordzqvidar, Till fregdar skall mand ꝁga haffa, ennd eigi till langliffis.
Saaledes gjengives dette ilde norske Haandskrifter, men i Jens Mortensens Udgave er det oversat paa (uheldigt) Dansk (Udgaven fol. 84–85).
Derimod har han for Tiden efter 1262 aabenbart arbeidet efter Diplomer, som han rimeligvis som Lagmand har havt Adgang til i Arkivet paa Akershus, hvor dengang „Herredagene“ holdtes. Et Uddrag af disse Diplomer har han selv meddelt i samme Haandskrift, og dette Uddrag lyder saaledes:
Magnus met gudtz miscun Noregs, Suia oc Gota ꝁgr, hann hafdi modurfaðir er het Hakonar ꝁgr, sem ech hefr landzuist hans sua vattande er vtgefit var xj áre rikis hans.
1391 a adru áre rickis Erichis konungs. konning Erich bleff konning anno 1389.
Haagen ꝁg, sonn Magnus ꝁgs bleff konning anno 1299.
1402 a 14 áre rickis Erichis.
Anno 1407 a 18 áre rikis Eriks kgs.
Et ꝁg Erichs Suergis ꝁgs bref ludande at faudur hans var Magnus ꝁgr at nafni, vndir datum 1357.
Et ꝁg Erichs breff 1396 a 7 áre rikis hans, ꝁg Hakon var drotning Margretis hosbonde [hon haff]de son ein er het Erickr.
Et bref som drotning Margrete oc biscop Øystein hafde beseglet tilhobe vrider datum 1401.
- ↑ Paa samme Maade har han ved flere af de Rettebøder, som han kjendte i Afskrift fra 16de Aarh., forsøgt at omsætte dem i ældre Sprog.
