af 14de Aarhundrede, sandsynligvis af Presten Einar Havlidessøn; hans Kilder har været dels islandske Annaler, dels Biskop Laurentius’s egne Fortællinger om sit Liv, og disse to Kilder har Forfatteren bundet sammen med ringe Kyndighed og stor Frihed. I Laurentius’s Fortælling var der store Huller, vistnok Fortielser, og disse Huller har Forf. søgt at fylde ved Hjelp af Annalerne, men derved er Tidsregningen ofte blevet aldeles urigtig og Begivenhedernes Sammenhæng forskjøvet, for ikke at tale om, at Forf. har forvansket baade Laurentius’s og Erkebiskop Jorunds Historie. Forf. ved saaledes ikke, naar Erkebiskop Jorunds Reise til Paris foregik (1301), men henfører den til Kong Eriks Tid; han ved ikke om, at Erkebiskop Jorund i 1299 var i Oslo, heller ikke om, at han i Aarene 1304–7 opholdt sig udenfor sit Stift, men lader ham og Laurentius i alle disse Aar leve i Nidaros o. s. v. Denne Saga fortæller nu ved Aar 1299, at „da døde Kong Eirik Magnussøn 10de Juli, og der blev givet hans Broder Haakon Kongenavn, og han blev kronet i Trondhjem af Erkebiskop Jorund med Kongevigsel. Did kom da de fremste Mænd i Norge og fra mange andre Lande. Der kunde man se den største Mængde i Nordlandene, og man kunde gaa ude fra ørerne og frem til Kristkirken paa Dunklæde, Pell og Baldakin. Kong Haakon holdt da et stort Gjestebud og gav mange Privilegier og Rettebøder til den hellige Kirke, og da forligte Kong Haakon Erkebiskopen med Korsbrødrene, om det end blev holdt i kort Tid.“ De første Ord (her spærrede) er skrevne lige ud af Lagmandsannalerne (eller disses Original) og har derfor samme Dateringsfeil for Kong Eriks Død (10de for 13de Juli). Men derefter har Forf. udeladt Dateringen af Kong Haakons Kroning og i Stedet berettet,
