Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/310

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Øernes Navn skrives i norske Diplomer fra 14de Aarh.[1] Lœxa; nu lyder det Lækksa (svagt bøiet Hunkjønsord.

Følgelig kan Formen Ljoxna, som man har opstillet efter dette Sagasted[2], ikke være rigtig. Det vil neppe være for dristigt at antage, at her oprindelig har staaet til Ljoxu, Ljoxnasveinar. Ved Misforstaaelse af Genitivendelsens n i det sidste Navn er da først Ljoxu paa det første Sted blevet til Ljoxnu, og saa ved ny Misforstaaelse Ljoxna- paa det sidste ligeledes til Ljoxnu-.

Ljoxa, Lœxa og Lexa maa have været forskjellige Former af det samme Navn[3].

Sandsynligvis har den i Sverres Saga Kap. 148 (Fornm. s. VIII 356) nævnte Eindride Ljoxa sit Tilnavn efter dette Sted.

Haakon Haakonsens Saga Kap. 203 (Fornm. s. IX 470). Om den Afdeling af Skules Folk, som udsendes mod Kongsmændene paa Haalogaland, fortælles, at den hjemsøgte Bjørøen sydligst i Namdalen, Torget, Brønnø, Tilrem og Sandnes paa Søndre Helgeland, hvorefter den for út i Salpti og der dræbte to af Kongens Hirdmænd. Derefter drog Flokken til Arnøerne, nordlig i Gildeskaal Sogn, hvor Kongens Skutilsvend Asbjǫrn í Meðalbúi dræbtes, og saa gik det videre norðr í

  1. DN. II 198. 208.
  2. Munthe III 293. Munch Beskr. 85.
  3. Jfr. Fornm. s. I 36. II 41. Haakon d. godes Saga Kap. 19 og Olaf Tryggvesens Saga Kap. 74 i Heimskr. (hvor der forøvrigt er Tale om et andet Sted af samme Navn).