Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/289

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

i Tiden, men vel lige i Nærheden over Levangerelven, i den ældgamle Færselsvei gjennem Indherred, og denne Bro kunde da efter sin Nærhed ved Vaagen være kaldet Vágsbrú. Mindre rimeligt er det at tænke paa Strømmen paa Inderøen, hvor „Vaagen“ maatte tænkes at være Borgenfjorden og Broen lagt over dennes Udløb ved Strømmen. Her har der vist ikke været Bro i ældre Tid; Gaardnavnet Sundfær ved Strømmen tyder ogsaa paa gammelt Sundsted[1].

Haakon Haakonsens Saga Kap. 28 (Fornm. s. IX 267 f.). Den unge Kong Haakon og Skule Jarl drage ud paa Sommeren 1217, strax efter at de havde faaet Efterretning om Baglerkongen Filippus’s Død, fra Bergen til Viken. Da de kom did, vare Baglerne alle østenfor Fjorden (Kristianiafjorden). Biskop Nikolas og nogle af Baglernes Høvdinger havde lagt sig „helt nord i Svinesund“. Da Kongen og Jarlen kom seilende til Viken, roede Biskoppen dem imøde og traf dem[2] ved Rossanes (Nordspidsen af Nøtterø), hvor der blev sat Grid mellem begge Partier. Derefter kom Baglernes øvrige Høvdinger over Fjorden og lagde til ved Gunnarsbø (lige østenfor Tønsberg), hvorpaa Underhandlinger begyndte.

Istedetfor Svinesund, der kun synes at staa i 1 Haandskrift, har et andet Lúasund og et tredie Ifasund; i det fjerde nævnes Stedet ikke.

Om Svinesund synes her ikke at kunne være Tale efter Udtrykket „helt nord i Sv.“. Efter Forliget af

  1. Jfr. Thj. Videnskabsselskabs Skr. 1882 S. 4.
  2. Sagaens Udtryk tillader vel ogsaa at forstaa det saaledes, at det var ved Rossanes, Biskoppen først fik Kongen i Tale, hvilket ikke udelukker, at deres Skibe kunne have mødt hinanden tidligere.