Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/137

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
131
OM AMUND SIGURDSSØN BOLT.

eller 1440 har begivet sig til sin fjærne Post paa Færøerne og ikke er vendt tilbage derfra før i 1447; noget sikkert Vidnesbyrd om hans Ophold paa Færøerne kan jeg dog ikke paavise, thi Efterretningerne fra Færøerne i hele 15de Aarhundrede er overordentlig magre. Et eneste, meget usikkert Spor vil jeg dog nævne. En Mand fra Eker, Jon Nilssøn Skak, Dattersøn og Arving af Haavard Jonssøn paa Foss, sælger i 1447 i Tønsberg sin Arv efter en Hustru Elin Eriksdatter paa Færøerne og Fordringer fra Gaarden Sudervaag sammesteds (paa Vaagø) m. m.[1] Mon det er en Tilfældighed, at en Mand fra Eker, en Nabo af Amund Sigurdssøn, 1447 synes at være kommen hjem fra Færøerne efter at have erhvervet sig Løsøre og Jordegods der? Eller er det ikke snarere et Indicium paa, at Jon Nilssøn har fulgt Amund til Færøerne og er vendt hjem sammen med ham?

Blandt Forloverne for Hr. Henrik Jenssøn (Gyldenløve) ved hans Løsning fra svensk Fangenskab 31te Mai 1453, trykt i Brings Handlingar 2, 246 f., nævnes mellem svenske Adelsmænd en Væbner „Anund Bolt“; ham antog J . O. Berg for en Nordmand af Bolteslægten, saa at Navnet i Virkeligheden burde læses „Amund Bolt“, og Prof. Daae har i sin Tid antaget ham for den samme som Amund Sigurdssøn. Denne Formodning var meget naturlig og sandsynlig, men ifølge Oplysninger fra Dr. E. Hildebrand maa den dog falde bort. Det af Lagerbring trykte Brev findes nu i Original i det svenske Rigsarkiv, og Bergs Formodning, at Navnet skal læses Amund, er rigtig; ligeledes viser det sig, at denne svenske Amund Bolt er af norsk Herkomst, idet han er Sønnesøns Søn af Hr. Jon Hafthoressøn. Han var yngre Søn af Rigs-

  1. Dipl. Norv. I, No. 802, jfr. II, No. 942 o. fl.