Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/106

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Baglerhøvding i 1198 (Sverres Saga Cap. 152). Munch har opfattet de 3 Forbindelser, hvori Eldrid og hendes Børn forekommer, som 3 Ægteskaber; men han har da ikke lagt Mærke til de forskjellige Udtryk: om Kong Magnus siges kun, at „hans Datter med Eldrid“ var Kristin, uden at noget ymtes om Ægteskab, medens det udtrykkelig om den første og tredie Forbindelse siges; at Thore Skindfeld og Lagmanden i Gøtaland var gifte med hende. Modsætningen i Udtryk gjør det her tydeligt, at hun netop ikke var gift med Kong Magnus, men at hun efter sit Ægteskab med Thore Skindfeld og før sit Ægteskab med Lagmanden i Gøtaland havde et illegitimt Barn med Kong Magnus. Det er da ogsaa Forklaringen til, at denne „Dronning“ ikke nævnes i de historiske Kilder og ikke kunde faa Plads her.

At Magnus Erlingssøn havde et Barn med en Kvinde af en fornem Familie, uden at være gift med hende, er ellers ikke enestaaende. Den eneste Søn af Magnus, om hvis Herkomst Kilderne ingen Tvivl udtaler, var den Sigurd, som faldt i Florevaag 1194; han blev fostret hos Kong Magnus’s Søster Ragnhild, gift med Lendermanden Halkel Jonsson paa Søndmøre, og var altsaa fuldt anerkjendt som Magnus’s Søn. Hans Moder var „Gyrid, Datter af Aslak unge“; men Aslak unge Jonssøn nævnes som Lendermand ved 1157 og 1159 (dette Tidsskrift 2den Række IV, 150), og Gyrid hørte altsaa ogsaa ligesom Eldrid til Landets Adel.

Det har nogen historisk Betydning at fastslaa, at Kong Magnus ikke var gift. Det hørte jo med til det politiske System, som var grundlagt i 1164 af Erling Skakke og Erkebiskop Eystein, at Kongens legitime Børn var fortrinsvis berettigede til Thronen, og der burde saaledes være sørget for, at Kong Magnus blev gift; hvorfor det ikke skede, kan nu ikke oplyses. Men at Kong Magnus ikke efterlod legitime Sønner, har vistnok influeret stærkt under den følgende Strid med Kong Sverre, idet de Kongsemner, som Magnus’s Tilhængere senere opstillede, ikke kunde paaberaabe sig større Legitimitet end Kong Sverre selv; de var eller optraadte som uægte Sønner enten af Kong Inge eller af Kong Magnus, og de kunde saaledes ikke hævde noget Fortrin for Sverre ved at støtte sig til Thronfølgeloven af 1164.

19de Oktbr. 1890.

Gustav Storm.