son chef il s’adressa à la cour de Prusse avant de s’en ouvrir à notre cour, que par la (?) se vit obligé de refuser un offre qu’elle auroit eté bien aise d’ailleurs d’accepter. – – – – – – – – –– – – – – – – –
Mai 31. Mons. Hammer fortalte mig idag sine Fatalia, nemlig:
1) Da Amtet i Romsdalen var ledigt efter Tønders Død,[1] blev samme hannem givet ved Kongens egen Paategning paa hans Memorial, men da Thott kom til at gjøre Forestilling, overtalede han Moltke til at afstaa (fra ?) sin Recommendation og spillede Fjeldsted[2] Amtet i Hænderne.
2) Da By- og Raadstuskriver Tjenesten i Christiansand Ao. 1752 var ledig, indgav han Memorial derom med Tilbud at erlægge 1000 Rdl. til det Danske Selskab og lige saa meget til Videnskabernes. Begge disse Selskaber gjorde derpaa Et med ham og med saadan Eftertryk holdte an derom, at Geh. Raad Holst(ein)i et Brev til Langebek, og Moltke i et andet til Pr. Hvid lode dem vide, at Kongen havde skjænket ham Embedet. Men hvad sker? Samme Aften, Langebek kom til ham for at gratulere og lade see Holst.’s Brev, var en anden Person hos ham, navnlig Christopher Hammer,[3] der uden Tvivl bevarede disse Ord i sit Hjerte og Morgenen derefter anmeldte sig hos Holst., som han særdeles var kjendt udaf, saasom han i to Aar havde opholdt sig paa Ledraborg og paa Cartet anlagt hele Grevskabets Strækning, bedende at maatte befordres til den Tjeneste, hvortil blev svaret, at Hs. Majestæt allerede havde givet G. Hammer den, hvilket han saa meget mindre burde misunde ham, som han derfor skulde erlægge 2000 Rdl. Den anden, der længe havde søgt og Intet naaet, greb strax til den Slutning ligesaa at erbyde sine
- ↑ Christian Ulrik Tønder, Amtmand i Romsdals Amt siden 1742, døde 11 Juni 1751.
- ↑ Andreas Fjeldsted blev 1751 Amtmand i Romsdals Amt, hvorfra han 1760 forflyttedes til Buskeruds.
- ↑ Den bekjendte Chr. Hammer paa Melbostad, sammenlign det Norske Videnskabersselskabs Skrifter i det 19de Aarhundrede, 1, hvor denne Udnævnelse til Christiansands Byskriverembede omtales efter hans egne Optegnelser, men naturligvis med Udeladelse af disse ham lidet hædrende Omstændigheder derved.
