1582. 3 Mart. Døde velbyrdige Høstru Margrette paa Samsal udi
Suabo.[1]
1583. Augusti. Døde gudfrictig wellærd Mand Her Claus Hiort, Prouist offuer Hadelands Prosteri och Sogneprest paa forne Hadeland, och fem af hans Barnn och hans Capellan, och døde paa Hadeland well 500 Personer.
1583. Octbr. Wijnter Nothen døde først af Pestilentz en Basker paa Jerstad, och samme Siugdom warett ind till andet Aar 1584 Winter Dagen, och tha stylltes och bleff hendød 700 Personer, som Hr. Jens Capellan sagde mig. Men Hr. Carl selv siger, at det var 900.[2]
- ↑ Svadebo, den gamle Benævnelse paa en af Bygderne i Ringsaker.
- ↑ Denne Notits angaar altsaa Pesten paa Thoten.
aarskrigen søndenfjelds, skjønt hans Dødsaar hidtil ikke vidstes, har Nils Krabbe været saagodtsom ubekjendt. Det eneste Sted, hvor han, saavidt jeg ved, har været nævnt (H. Strøm, Physisk-økonomisk Beskrivelse over Egers Præstegjeld, Kbhvn. 1784, S. 272), maatte nemlig forekomme saa mistænkeligt, at det ikke syntes at fortjene Tiltro, da Strøm sammesteds gjør Mogens Svale til svensk Anfører. Strøms Ord ere disse: „Anføreren paa de Svenskes Side skal have hedt Mons Svale, og paa de Norskes Side skal en ved Navn Krabbe have ført Krigen, hvoraf det Ordsprog skal være kommen at kalde enhver Støi og Allarm Krabbe-Krigen, som her endnu er brugeligt.“ Vi see altsaa, at der virkelig er nogen Sandhed i Strøms efter Folkesagnet nedskrevne Ord. Om vor Nils Krabbe er den samme, der nævnes to Gange i Absalon Pederssøns Capitelsbog (Norske Magasin, 1, S. 301 og 329), er usikkert, dog er det ikke usandsynligt, at dette er Tilfældet. Ved „Krabbekrigen“ har man almindeligvis alene forstaaet Svenskekrigen under Frederik III og Carl Gustav, men der er Intet iveien for, at ogsaa Syvaarskrigen søndenfjelds kan have været kaldet Krabbekrigen, ligesaavel som den stundom hed Svalekrigen. Dette er saameget rimeligere, som Strøms Bemærkning om, at „Krabbekrig“ paa Ekerkanten bruges for Uroligheder i Almindelighed, fremdeles holder Stik (hvad jeg selv har havt Anledning til at iagttage), hvilket langt lettere lader sig forklare som hidrørende fra den ældre, Egnen selv berørende end fra den senere paa andre Kanter førte Feide. Et Sagn, jeg selv har hørt, om at Svensken i sin Tid skjød paa Vestfossen, maa ogsaa stamme fra Syvaarskrigen, skjønt det nu fortælles med det anachronistiske Tillæg, at han tog Feil af Vestfossen og Kongsberg.
