findes Lexovik, ikke Lioxa), fra Inderøen en Thorir Skegg af Husabø (her findes Husstaðir, ingen Husabør) osv., med andre Ord, ogsaa Stafr kan være en Skriv- eller Læsefeil, uden at jeg føler mig forpligtet til at finde frem den ældre Form, som ligger til Grund for Forvanskningen; jeg skal dog ikke nægte for, at jeg tror, at Værdølernes Høvding maa have boet enten paa Haug (hvor siden Fylkeskirken stod) eller paa Stiklestad. Men iallefald tror jeg, det vil erkjendes, at Mønstringen med Hedningernes Daab maa være foregaaet østenfor Fjeldet, hvor da Stavemyrene har været, og at Stav som Hvileplads bortfalder.
Det unævnte Sted, hvor efter Snorre Kongen hvilte over Natten før Slaget, omtaler de andre Beretninger slet ikke. Konungatal nævner kun Sula og Stiklastaðir, medens det af den legendariske Saga fremgaar, at Kong Olav kom om Onsdagen (den 24 Juli) til Sula og drog derfra Fredag Morgen (Cap. 83), og at han kom til Stiklestad Lørdag Aften, thi her laa han over Søndag, Mandag og Tirsdag, idet Slaget først stod Onsdag[1]; af dette fremgaar dog, at Snorre har Ret i, at man overnattede mellem Sul og Stiklestad (Nat til Lørdag). Derimod har Snorre ikke omtalt de 3 Dage, Kongen blev over paa Stiklestad. Grunden hertil er let at forklare sig. Da Snorre flyttede Mønstringen paa Stavemyrene over til Værdalen og ordnede Kongens Dagsreiser gjennem Dalen, maatte han ogsaa tage Dag Ringssøns Hærafdeling med og forklare, hvorledes denne kom
- ↑ Jeg forudsætter her Rigtigheden af Sagaernes opgift om Olafs Død den 29 Juli 1030, idet jeg maa erklære mig enig i Maurers Argumenter for, at Slaget har staaet paa denne Dag, men at siden dels Sagnet, dels vilkaarlig Forfalskning har henført til Slagdagen den Solformørkelse, der indtraf den 31te August s. A. (se Bekehrungsgeschichte II 533–40).
