38 Stemmer vedtoge Grundsætningerne med Tillægget: Regenten bære Navn af Konge – 29 Stemmer antoge Grundprincipet enkelt – 2 desuden tilføiede det et Par Anmærkninger saasom: hvis Thronarvingen ei var duelig, maatte den yngre Søn eller en anden udenfor Kongeslægten vælges. De Øvrige forbeholdt sig Erklæring om Kongetitelen, til man kom videre med Rigsformens Principer. Sagen var saaledes passeret 114 Stemmeberettigede.
2den Grundsætning (Folkets Ret at udøve den lovgivende Magt gjennem sine Repræsentanter) antaget strax, uden Ballottering, med Haands Oprækning.
3die do. ligesaa (ang. Beskatningsvæsenet.)
4de do. antaget (Krigs- og Fredsretten tilkommer Regenten) efter nogen Debat – dog uden Ballotering. Indvending: Regenten kunde forskaffe sig udenlandske Subsidier – omendskjønt næst foregaaende Paragraph hindrede mod vilkaarlige paalæg til uvedkommende Krigs Førelse. Andre meente, at et Statsraad maatte i dette og flere Tilfælde blive paa Folkets Side.
5te Post strax antaget (Benaadningsretten). Mon Benaadning ogsaa for Statsforbrydere, Regjeringsformens Kuldkastelse o. s. v.? spurgte man.
6te do. antaget strax (den dømmende Magt bør være særskilt fra den lovgivende).
7de do. ligesaa (Trykkefrihed bør finde Sted).
8de do. (den lutherske Religion være Statens og Regentens). Spurgt: mon ikke ogsaa Dronningens? Denne, f. Ex. af den katholske Religion, vilde have eget Kapel, egne Præster etc. Alle Regjeringsformer have iagttaget denne Klausul, særdeles i Henseende til de meget fra hinanden afvigende Religionsformer. Den anden Deel af 8de Grundsætning (om Jødernes Indlemmelse): dog ere Jøder fremdeles (tilføiet Ordet: som