Hopp til innhold

Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/150

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
112
YNGV. NIELSEN. NOT. OM MØNNICHHOFEN.


Ved et kongebrev af 25 November fik han tilladelse til at holde en fugleskytte, som ved Stockholm kunde skyde så meget, som han og hans hustru behøvede til sit bord, af fugle og andet vildt.

Under samme datum erholdt han ligeledes brev på Nora gård og gods med to sogne og al deres rente.

Under 28 November udgik der et brev fra enkedronningen, hvori det pålagdes Henrik Falkenberger at levere Mønnichhofen 10,500 rdl. af de penge, „som i Lybbek stodhe“. Dette må have stået i forbindelse med hans hvervingsrejse til Nederlandene, hvorhen han skulde sejle fra Elfsborg til Amsterdam med nogle svenske orlogsskibe, der efter den første bestemmelse skulde have ført de hvervede tropper tilbage. Mønnichhofen fik derfor også under 2 December fuldmagt, som øverstbefalende over skibene. Ligeledes blev det bestemt, at der skulde medgives ham et parti oksehuder, som han skulde sælge i Holland for at anvende de derfor indkomne penge til de nødvendige udgifter for skibene og krigsfolket. Sandsynligvis er dog denne del af planen ikke bleven udført, og Mønnicchofen er på en anden måde kommen over til Nederlandene.

Grunden til, at der ikke i relationer fra England eller Skotland findes lignende oplysninger om Sinclairs foretagender, må sandsynligvis søges deri, at denne ikke; som Mønnichhofen, optrådte som selvstændig hverver, men selv var hvervet af Englænderen Spens, der i England og Skotland forestod de svenske hvervinger. Heller ikke forekommer Sinclairs navn i de breve fra Spens, som nu findes i det svenske rigsarkiv, og det må således bero på et rent tilfælde, om der fra dette skal kunne tilvejebringes nye oplysninger om hans expedition.