„Åhr vthgiffuit Enow Brandrøk sin hele bestelning för Anno 67,
therpå hans quittancie, dat. 29 Martij 67. Peningar 4000 Mark.“
(I Kanten: „Efter K. M. egen wnderscreffne zedell 4 aprilis Anno 67.“)
Hermed er altsaa Tiden for Ennos første Optræden i Sverige given, ligesom min Formodning om, at han er kommen did umiddelbart efter et Besøg i sin Families Hjemland Norge, vinder Bekræftelse. Ligeledes er Forbindelsen mellem Ennos bedragerske Forsikringer til Kong Erik og det af denne foranstaltede Indfald i Norge end tydeligere godtgjort.
Da jeg nedskrev min Afhandling om Christopher Throndssøn og hans Børn, var jeg ikke bleven opmærksom paa et gammelt skotsk Digt, som høist rimeligt har Hensyn til den skammelige Maade, hvorpaa Jarlen af Bothwell behandlede sin første Hustru, „Skottefruen“ Anna. Dette Digt, der forekommer i den i forrige Aarhundrede udgivne og senere mangfoldige Gange optrykte Samling: Reliquies of ancient English Poetry, vol. 2, har Overskriften Lady Anne Bothwells Lament, a Scottish song. Udgiveren af Samlingen, Percy, har, hvad der ei kan forundre, intet Kjendskab til, at Grev James Bothwell har havt en Hustru ved Navn Anne, og fremsætter derfor den Gjetning, at dette Navn kunde være opstaaet ved en Forvanskning af Jane Gordons (Bothwells næste Hustru’s) Navn. Derefter forkaster han dog denne Hypothese og fortæller, at han senere har erfaret, „that it entirely refers to a private story: a young lady of the name of Bothwell or rather Boswell, having been, together with her child, deserted by her husbond or lover, composed these affecting lines herself.“ Efter vor Formening er det imidlertid at antage, at den Dame, som i Digtet udsynger sin Smerte, kan være vor Landsmandinde Anna Rustung, men forfattet af hende selv er Elegien dog visselig ikke.
