imod „Adelens Oprindelse“ og er dog Adelen mere imod end med[1].
Justitsraad Grams Farfader skal som en Hovkarl have været med en Herremand ved Frederici 2di Ligbegjængelse.
| · | · | · | · | · |
| · | · | · | · | · |
23de Marts. Saa endel af Fru Conradinae Sophiae Rostgaards egenhændige Breve samt hendes fortrolige Korrespondence og Breve til sin Fader om lærde og især danske poetiske Sager[2]. Var om Eftermiddagen i en af F. Rostgaards Byer, kaldet Febberop, hvor Fr. R. har en smuk Have og derved en liden Stue, hvori jeg saa en Fugl afskildret paa hvidt Flor med Couleurer paa begge Sider; samme har Grev Stenbock af Sverige gjort.
| · | · | · | · | · |
| · | · | · | · | · |
24de Marts. Saa det Træ, som kaldes Troskabs-Bøg, hvorpaa Jens Rostgaard har udgravet Kong Fred. 3tii Navn tilligemed endel Andres, som i Beleiringens Tid udviste sær Troskab mod Kongen og Landet, saasom Corfitz Trolles, Stenvinkels, Henrik Gerners, Hans Rostgaards og hans Kones i eet Træk. Ved samme Bøg blev oplagt adskillige gode Raad i Beleiringens Tid. Hans Rostgaard bragte selv Mad til Corfitz Trolle, som der nogen Tid opholdt sig.
- ↑ Sammenlign Chr. Bruun, Fr. Rostgaards Liv og Levnet, S. 194 f.
- ↑ Denne Rostgaards kjæreste Datter, en Dame af stor Lærdom og Begavelse, blev først gift med Ritmester Fredr. v. d. Maase, men da hun efter dennes Død (1736) ægtede sine Børns Huslærer, Oluf Bruun (Malte Conr. Bruuns Stamfader), forbitredes hendes Forældre i den Grad over saadan Mesalliance, at de gjorde hende arveløs. Denne interessante, for Datidens Tænkemaade karakteristiske Begivenhed findes udførlig fortalt i Bruuns Fr. R.s Liv og Levnet, S. 420 ff.
