som havde reist hele Europa igjennem, læst mange Sprog og havde samlet et stort Liggende af rare Bøger og Manuskripter. Han gjorde 1705 en Reise til Kjøbenhavn for at besøge Fr. R. og se hans Mssta og skjønne Bibliothek, og kom de herved i Venskab og Kjendskab sammen, saa at de siden ofte korresponderede. Han testamenterede sit rare Bibliothek til Akademiet i Upsal[1].
Der er mange udenlands, som tro, at Fr. Rostgaard er død for længe siden. Det hændte sig i Frid. 4. Tid, da Fr. R. var til Hove, at der kom nogle Fremmede reisendes, som og vilde bese det danske Hof. De kom op paa Slottet, traf just ham i et Gemak og gav sig i Snak med ham om lærde Mænd i Danmark; blandt andet sagde de, at de havde hørt saameget sige udenlands om en Mand, som hed Rostgaard, de ønskede gjerne at vide, om han endnu levede, og hvor han var, eller om han var død, som de havde hørt. Hvorpaa han svarede: „Den Mand, som I spurgte om, er just den, som har den Ære at tale med Eder.“
| · | · | · | · | · |
| · | · | · | · | · |
16de Febr. Sal. Konferentsraad Slange[2] (som havde taget sig det Tilnavn, fordi han var født i Slagelse, hvor hans Fader, Mag. Peder Villadssen, var Præst, før han blev Bisp i Viborg) kunde herlig lyve. Han kom engang iblandt andet til Fr. R. og fortalte ham en meget stor Løgn. Da den var udhørt, svarede Fr. R.: „Jeg skal vise Hr. Etatsraad en
- ↑ Et af de i sin Tid Sparfwenfeldt tilhørende Haandskrifter i Upsala, den saakaldte Abbed Bergs Bog, der indeholder Olaf Tryggvassøns og Olaf den Helliges Sagaer i den udførligste Form, er just i denne Tid bleven afskrevet for det norske historiske Kildeskriftfond.
- ↑ Forfatteren af Christian IV.s Historie.
