Holberg snart fra Verden haster,
Som var Eders største Pest
I var hans, han Eders Plage,
Med hans Miiner, Skrifter, Ord,
Hvem har lavet Lund og Lage
Skarpere til jer i Nord?
Dog, I U-tøy kand ey have
Megen Nytte af hans Død,
Dersom man ey kand begrave
Alt, hvad af hans Hjerne flød.
Thi i Døden maa I viide
At hand Eders Fiende er,
Ja end ey hans Støv kan lide
At I komme det for nær.
Kommer Træskab, Viisdom, Ære
I allene Frihed har
Til sit Grav-Sted ham at bære,
Som i Hjertet Eder bar.
Have end disse velmente, hidtil, saavidt Meddeleren bekjendt, utrykte Vers i sig selv kun liden Betydning, lære vi dog saameget deraf, at Holberg i 1746 har været saa syg, at man har tvivlet om hans Liv. Dette har tillige Interesse af den Grund, at det var i hint Aar, at han gjorde sit Testamente til Sorø Akademi, rimeligvis altsaa i den Tanke, at hans Bortgang da var nær forestaaende.
6. Saavidt vides, har det hidtil været antaget, at ikke noget af de ved Trykningen af Holbergs Verker benyttede Manuskripter mere var i Behold, og at de faa Breve, man har fra ham, hans Ansøgning om Professoratet af 1714, nogle embedsmæssige Erklæringer o. s. v., vare de eneste levnede Prøver af hans egen Haandskrift. Christiania Universitets-Bibliothek er dog i Besiddelse af det Manuskript, hvorefter første Udgave af Holbergs Heltes og berømmelige Mænds sammenlignede Historie er trykt. Det blev i 1831 skjænket Bibliotheket af Biskop Chr. Sørenssen i Christiania og udgjør et meget tykt Kvartbind, hvoraf dog kun For-
