om Forholdet mellem Holberg og Erik Pontoppidan[1] og overhoved som et lidet Træk af Datidens Omgangstone mellem de Lærde:
Hafnia, d. 8de Novbr. 1739.
Høystærede kiære Broder!
..............................................................
I ondsdags aftes blev alle Herrerne som bruges udi Gehiem Conseil opkaldet til Hofve, der siges at Een Engl. courrer med vigtige ærender var andkommen. Samme dags eftermiddag haver Professor Holberg og Confessionarius Pontoppidan været i compagnie sammens hos biskop Hersleb og der været udj efterfølgende meenings Dispute. Iblandt andre Theologiske colloquia haver den første foreholdt den sidste! hvilcken stoer Synd hand haver begaaet paa disse fattige lande og Riiger, først i det hand haver giort voris Naadige Konges sind Hierte og Siel saa forsagt udj ham, saa hand umuelig lenge kand glæde hans undersatter med sin helbred, for det andet hvad skade hand icke allerreede haver giort undersaatterne (sic); derpaa svarede den anden at hand haver ofte fornummet at hr. Professor har moraliceret over hans sprog udj Christendommens kiærne, og hvorforre hand kunde det giøre siden det var saadan nyttig ting for saadandt et Barbarie vj lever udj! derpaa svarede den anden, at have Reyst udj saa mange land som hand icke kommer til, men icke haver fundet, saa villig Een Nation som de Danske og Norske er til deris Guds Devotion, hvorpaa de forloed hinanden uvenner, men bispen holt med H: som strax gick hend til Een af byens Præster hvor Professor Reous[2] var og fortalte
- ↑ I denne Henseende fortjener forøvrigt Pontoppidans Tale 1752 ved Indvielsen af Seminarium Fridericianum Opmærksomhed. De (anerkjendende) Ytringer om Holberg i denne forøvrigt utrykte Tale læses i Nyt (dansk) hist. Tidsskr. 6. B., S 330, hvor de ere meddelte af Werlauff.
- ↑ ɔ: Jeremias Friederich Reuss, en Würtemberger, som 1732 blev tydsk Hofpræst og theologisk Professor ved Universitetet.
