Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu/286

Denne siden er ikke korrekturlest

Sukcessionskrig, havde vore Byer tillige en økonomisk fordelagtig Periode. Christianssand, der i 1722 havde mellem 3000 og 4000 Indbyggere; har i 1705–1706 neppe havt færre, snarere flere. En Sprogmester kunde altsaa, idetmindste for en Tid, nok finde nogen Beskjæftigelse der. Holberg, som endnu ei havde været i Frankrige, og som selv mange Aar senere ingenlunde udmærkede sig ved nogen korrekt fransk Udtale^[1], fik Elever nok. Mellem disse var endog flere fornemme Folk, ja selve Kommandanten paa Fæstningen, Nostitz, en siden europæisk berømt General^[2].

Den brave Biskop Ludvig Stoud i Chrisstianssand, Holbergs Navne og hans Moders Sødskendebarn, døde den to

↑ Endnu som Professor havde han ondt for at gjøre sig forstaaelig i Paris. Den Anekdot herom, som han selv fortæller i sit Levnet (Forvexlingen af logis og Lucie) synes at tyde paa, at han talte Fransk med god bergensk Accent. I den 396de Epistel spotter han Folk, som gjorde sig altfor megen Umage med udtalen. Han havde, siger han, kjendt to Studenter, hvis Hovedstudium gik ud paa at tale som indfødte Parisere, men „saasom de samme Personer bleve begge siden Amtmænd udi Island, “ kom det dem ikke til stor Nytte.
↑ Friedrich Hartvig Nostitz, om hvem. Holberg selv siger: „Inter illustres hujus seculi duces habitus est,“ tilhørte en berømt tydsk Familie. Han tog først dansk Tjeneste som Kommandant i Christianssand 1694–1707 og blev 1701 Oberst (Chr. Langes haandskrevne Statskalender). Derpaa gik han i russisk Tjeneste, som han siden igjen ombyttede med den venetianske. I et af Datidens Maanedsskrifter, „Europäische Fama,“ vil man finde Nostitz flere Gange omtalt, saaledes heder det i 1716 (Th. 133, Pag. 187): „Baron von Nostitz hat sich in Moscowitischen Dienste bekannt gemacht und ist General von der Cavallerie bei den Venetianern geworden.“ Af Neues allg. Deutsches Adelslexicon, hg. v. E. H. Kneschke, 6. B. (Lpzg. 1865), Pag. 537–38 erfares, at F. H. Nostitz i 1716 blev Rigsgreve og som saadan Stifter af en ny Linje af sin vidtforgrenede Slægt. Efter at have forladt Venetianerne blev han Generallieutenant i polsk og saxisk Tjeneste og døde 1738.

[1] Endnu som Professor havde han ondt for at gjøre sig forstaaelig i Paris. Den Anekdot herom, som han selv fortæller i sit Levnet (Forvexlingen af logis og Lucie) synes at tyde paa, at han talte Fransk med god bergensk Accent. I den 396de Epistel spotter han Folk, som gjorde sig altfor megen Umage med udtalen. Han havde, siger han, kjendt to Studenter, hvis Hovedstudium gik ud paa at tale som indfødte Parisere, men „saasom de samme Personer bleve begge siden Amtmænd udi Island, “ kom det dem ikke til stor Nytte.

[2] Friedrich Hartvig Nostitz, om hvem. Holberg selv siger: „Inter illustres hujus seculi duces habitus est,“ tilhørte en berømt tydsk Familie. Han tog først dansk Tjeneste som Kommandant i Christianssand 1694–1707 og blev 1701 Oberst (Chr. Langes haandskrevne Statskalender). Derpaa gik han i russisk Tjeneste, som han siden igjen ombyttede med den venetianske. I et af Datidens Maanedsskrifter, „Europäische Fama,“ vil man finde Nostitz flere Gange omtalt, saaledes heder det i 1716 (Th. 133, Pag. 187): „Baron von Nostitz hat sich in Moscowitischen Dienste bekannt gemacht und ist General von der Cavallerie bei den Venetianern geworden.“ Af Neues allg. Deutsches Adelslexicon, hg. v. E. H. Kneschke, 6. B. (Lpzg. 1865), Pag. 537–38 erfares, at F. H. Nostitz i 1716 blev Rigsgreve og som saadan Stifter af en ny Linje af sin vidtforgrenede Slægt. Efter at have forladt Venetianerne blev han Generallieutenant i polsk og saxisk Tjeneste og døde 1738.

[1]

[2]