gitte, ved hvem han blev stamfader bl. A. til den berømte kommanderende General G. F. v. Krogh i Throndhjem. Obersten boede paa Gaarden Fladhammer i Lyster[1], og en af Sønnerne, Bernhard, blev senere i Bergen Holbergs Skolekammerat, dimitteredes til Universitetet 1700 og kom siden i russisk Tjeneste, hvor han drev det til Oberstlieutenant og Generaladjutant. Men Fladhammer, scenen for hin Spøgelseshistorie, var ikke det eneste Sted i Sogn, hvor Holberg havde Slægt. En Broder af Otto Munthe, Hr. Ludvig Munthe, var Sognepræst til Vik, og en Søster, Elisabeth, var gift med Fogden i Distriktet, Hans Blix, der siden adledes under Navn af Blixenkrone og blev Justitiarius i den norske Overhofret, men tilsidst mistede dette Embede paa en saa ulykkelig Maade. At Holberg paa Veien efter norsk Skik og efter Otto Munthes Paalæg har besøgt ogsaa disse Frænder og bragt dem Hilsen fra Fron, er vel sikkert nok. Rimeligvis har han endog opholdt sig ikke ganske kort hos enhver af dem, er vel af den ene Slægtning bleven videre befordret til den anden, og har saaledes havt god Anledning til at blive kjendt med Sognefjorden og Bygderne langs dens Bredder. Hans Bemærkning i sin Bergens Beskrivelse[2]: „Sogns Bønder ere ellers saa skikkelige og manerlige, som nogensteds i Norge,“ tør indeholde en Erindring fra denne Barndomsreise, vistnok den længste, han nogensinde foretog i det Indre af sit Fødeland.