Ludvig Holberg er født i Bergen den tredie December 1684[1]. Ved den nedre Side af en kort efter hans Fødsel indrettet Almenning eller aaben Plads ved den store Strandgade, paavises endnu Tomten af det Hus, hvori han kom til Verden, og Bergenserne have i vore Dage givet denne Plads Navnet „Holbergs Almenning,“ efter sit berømteste Byesbarn[2].
Hans Fader, Christian Nilsen Holberg, kunde fortjene en Plads i Norges Historie, selv om ikke hans Søns Berømmelse havde kastet Glands over hans Navn. Denne Mands Liv faldt i det Tidsrum, hvori Nordmændene efter Aarhundreders Forløb gjenvandt sin militære Ære, der var tabt i Unionskrigene, da de Danske roste sig af at kunne indtage Norge med to Kraveler og trehundrede Mand, og daarlig var bleven hævdet i Syvaarskrigen og i Kalmarkrigen, da vore Bønder, naar man jagede dem i Marken, rømte hjem igjen i Flok og Skare. Men efter disse lidet tiltalende Minder komme Hannibalskrigen, Throndhjems Tilbageerobring, Haldens Forsvar, Gyldenløves Tog og i det Hele Udviklingen af en virkelig Hær, der snart skulde indgyde Agtelse endog paa meget fjerne Kamppladse. Christian Nilsen Holberg deltog i de fleste af de sidstnævnte Kampe. Allerede i 1645 synes han at have været Sergeant og blev derpaa Fændrik i det throndhjemske Regiment, var med ved Throndhjem 1658 og skal der fortrinlig have udmærket sig, kjæmpede ogsaa ved Halden og under Gyldenløve, der yndede ham særdeles, i Baahuslen. Hans Bedrifter vare ikke indskrænkede til
