lige Søkrig mellem England og Spanien, hvis Hovedoptrin er den saakaldte uovervindelige Armadas Ødelæggelse i Aaret 1588. – Flere Skibe af denne skulle have forlist paa de norske Kyster, men vi beklage, ikke at kjende de nærmere Omstændigheder herved[1].
Kong Jacob den Sjettes Besøg i Norge, hvor han 1589 i Oslo blev viet til Prindsesse Anna, Frederik den andens Datter, er saa bekjendt, at det her ikke nærmere skal omtales[2].
I de to følgende Aarhundreder bragte de idelige Borgerkrige og Revolutioner, som da rystede de britiske Kongeriger, gjentagne Gange engelske og skotske Flygtninge over Havet. Flere, tildels bekjendte norske Familier nedstamme fra saadanne, thi mellem dem var f. Ex. Digteren Peder Dass’s Fader og Stamfaderen for den ret mærkelige Slægt Ham-
- ↑ Den skotske Digter Georgs Thomson siger i sit Ἐπινίκιον de profligata Regis Hispaniae classe in Oceano Britannico (Deliciae Poett. Scotorum, p. 2. Amstelod. 1637, p. 535.):
Has conterendas sub mare cautibus
Turbo ad tremendas appulit Orcadas,
Has Africus divexit atrox
Norvegiae scopulosae ad oras.Sammenlign ogsaa R. Watson, The hist. of the reign of Philip II, (7 edit. London 1839, p. 419): „Some of them were dashed to pieces on the rocks of Norway“
- ↑ Udførlige Oplysninger om Kongens norske Reise ere meddelte af P. A. Munch i Norske Samlinger 8vo, B. 1, S. 450–512. Mellem Kilder, som have undgaaet Munchs Opmærksomhed, kunne nævnes Jcon Animorum (Frankfurter-Udgaven af 1675, p. 99–101), af Joh. Barclay (Forfatteren af den berømte Argenis), D. Chytraei Epistolae, Hanoviae 1614, 2, p. 721–722, samt en af Kongens Ledsageres Optegnelser, der læses i Vitae quorumdam eruditis-
dig besøgt Norge. Melanchthons bekjendte Svigersøn, Georg Sabinus, hilser ham nemlig i en Elegi bl. A. med følgende Ord:
Te quoque lustravit gelido Norvegia coelo
Subdita, candenti quae nive tecta jacet.
(Poemata Georgii Sabini Brandeburgensis, Lipsiae 1588, pag. 151.)
