Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, sjette Bind (1888).djvu/71

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


„5te August. Søndag. Blev besøgt af Mr. Adeler Søn af forrige Landsdommer i Lolland, som er i Huset hos Envoyé Griis og der sine dubio assisterer, sig selv til stor avantage under en saa habil Minister.[1] Derefter besøgt af den danske Legations Secretair, Grev Diefenbroeck (genannt Gransfeld), som forhen har været Legations Secretair i Spanien, som han formedelst af Climatet entstaaende Svaghed har maattet forlade. Logerer hos sin Broder, som er etableret i Holland, han har og en Broder i Kjøbenhavn, som har et Compagni udi. Grenadeer Corpset, og jeg har den Ære at kjende. Denne Secretair er en habile og obligeant Mand – –. Besøgte Grev Diefenbroeck, item den svenske Minister Envoyé Preutz,[2] hvor jeg ved Hr. Benzel var introduceret og inviteret at

  1. Nogle Maaneder senere (16de Oktober 1742) skriver Griis til Hans Gram, at den unge Adeler, som var i hans Hus „pour commencer à s’exercer dans les affaires“, nylig er død.
  2. Joachim Frederik Preis (ikke Preutz) var født i Dorpat (ikke i Pommern) 1666, kom 1703 til Nederlandene som Legationssekretær og forestod siden 1715 selv den svenske Legation der, fra 1721 som Envoyé, lige indtil 1759, da han døde i Haag, 93 Aar gammel, efter nogen Tid i Forveien at være bleven Friherre. Ligesom Griis var han oprindelig bestemt til Geistlig, ligesom han en ivrig Elsker af Lærdom og som han høit anseet i Holland. (Svensk Biogr. Lexicon, XI, S. 362 flg.). Med Hensyn til Sverige findes paa andre Steder i Klevenfeldts Reisejournal et Par Antegnelser, som her kunne medtages. I Cassel (22de Marts 1742) bemærker han, at der herskede en overmaade stor Jalousi mellem Svenske og Hessere. De sidste troede, at Pengene gik ud af Landet til Sveriges Bedste, og „ere fortrydelige over de Svenske, fordi de ikke tilbørligen skjønne paa deres Landsherres Naade og Fromhed.“ De Svenske, som kom til Cassel, paastode tvertom, „at Hs. Maj. ikke nær er saa elsket i Cassel som udi Sverige.“ „Man talte om, at Statholder Wilhelms Søn, Prinds Frederik, skulde blive deklareret Successor i Norge, hvorover man i Cassel ikke er meget fornøiet af Frygt for at miste baade deres Landsherre