net Frende (Frænde), der ikke er mere paafaldende som fornavn end „Fader“ eller „Broder“; ogsaa af disse dannedes tidlig familienavne: Farsonius, Feddersen, Brorson. Fornavnet Frende har jeg kun fundet en eneste gang i Norge;[1] derimod forekommer det af og til i Danmark. Paa Jens Nilssøns tid levede der personer af navnet Frendeson i nærheden af Ribe, i Roskilde[2] og andensteds i Danmark, uden at der dog vides noget om, hvorvidt nogen af disse var af biskopens slegt. Ved siden af Frendeson findes ogsaa det usammensatte Frende brugt som efternavn, ligesom jo i det hele taget ikke sjelden det enkle døbenavn (især vistnok naar det var mindre almindeligt) brugtes som familienavn ved siden af det med -son sammensatte. Som et eksempel blandt flere kan anføres, at den danske forfatter Nils Fædder i 1560 kalder sin egen broder: Mats Fæddersen.[3]
Om pater Laurits Nilssøn (Kloster-Lasse) ved man, at hans slegtsnavn var Frende. Hans fader hed altsaa Nils Frende, biskopens fader hed Nils Frendeson, og da i henhold til den tids brug „Frende“ og „Frendeson“ ikke kan betragtes som andet end vekslende former af samme familienavn, forekommer det mig saare sandsynligt, at vi her kun har med én person at gjøre. At der af et familienavn, som paa den tid er saa sjeldent i Norge, at ellers ingen kjendes deraf, skulde samtidig (og, som vi skal høre, i samme by) leve to mænd med samme fornavn, vilde være, om ikke aldeles utænkeligt, saa dog et høist underligt træf.
Jens Nilssøn og Kloster-Lasse opgives begge at
