følgelig det topografiske udbytte, som kan hentes af dette verk. Ogsaa sprogmanden vil her finde meget af interesse; han vil navnlig faa vigtige bidrag til undersøgelsen af, hvordan det norske bysprog saa ud for 300 aar siden. Denne del af vor sproghistorie venter endnu paa sin bearbeider; naar en saadan kommer, vil han saavel i Jens Nilssøns som i hans tvende samtidiges, den lidt ældre Absalon Pederssøns og den lidt yngre Peder Klaussøns efterladte arbeider finde materiale nok.
Benyttelsen af verket lettes i høi grad ved de righoldige anmerkninger af topografisk og historisk indhold, hvormed udgiveren har ledsaget det, og ved det af O. Gr. Lundh forfattede register, som navnlig for personalhistorikere vil være af uvurderlig betydning Hvad der imidlertid udgjør den værdifuldeste del af det udgaven ledsagende apparat, er det forudskikkede omrids af den gamle Oslobisps liv, der optager mere end 200 sider. I denne udtømmende biografi betragtes biskopens virksomhed fra alle sider. Navnlig vil det lys, som falder over hans literære betydning og den kreds af humanister, hvori han færdedes i Oslo, være nyt og interessant for mange.
I denne biografiske skildring dvæler forfatteren ogsaa udførligen ved biskopens slegtskabsforhold og kommer derved til at drøfte en af mig for mange aar siden mundtlig fremsat hypothese. Jeg omtalte nemlig i sin tid for prof. dr. L. Daae, at jeg af forskjellige grunde fandt det antageligt, at biskop Jens Nilssøn og jesuiten pater Laurits Nilssøn, almindelig kaldet Kloster-Lasse – den ene vor kirkes kraftigste vern i slutningen af det 16de aarhundrede, den anden vor navnkundigste apostat — var brødre. Prof. Daae berørte denne gisning, som han gav medhold, i den udsigt over Tønsbergs historie, som han kort efter forfattede i anledning af denne bys tusend-
