altid opdager Sandheder, som ikke ere nye, men kun hidtil ukjendte. Dies diei eructat verbum, et nox nocti indicat scientiam.
- Til Læseren!
Det er Skik, at man i Begyndelsen af et Verk, som udgives i Tryk, skriver en Henvendelse til dem, som komme til at læse det; jeg vil ogsaa tilføie nogle Ord ved Slutningen. Og Grunden hertil er, at ligesom jeg kanske har moret Dig med det Skrevne, saaledes kunde Du drage Nytte af, hvad jeg nu har at sige. Jeg beder Dig med mig at overveie, at omendskjønt den Reise, jeg har foretaget og beskrevet, var en af de vanskeligste og farligste i Verden, saa har jeg dog kunnet fuldføre den med freidigt Mod og kunnet medbringe de Aandens Glæder, som vi nyde ved at se og opdage noget nyt. Nu tænker jeg, og jeg beder Dig, min venlige Læser, at følge mig i mine Betragtninger, at vi under Anskuelsen af Skabelsesverket i Skaberen se alt klarere og skjønnere og med uendelig større Nydelse end med det blot legemlige Øie. Lad os derfor paa denne Maade, som er den eneste rette, betragte ikke blot Skandinaviens Mærkværdigheder, men hele Verdens. Quid est, quod non videant, qui quid Videntem omnia vident? (St. Greg.).
