anser det for sikkert, at Oversendelsen er skeet i Munkeliv-Brigittinernes Velmagtstid før Klostrets Brand (1425–55), thi inde i Bogen fandtes indlagt en Lap Papir, hvorpaa stod skrevet med Haand fra Midten af 15de Aarhundrede: hustru Sigrid byfogatins i swderköping ær i stolenom bak ydhart høgsæte[1] et affectat vos loqui“; da denne Lap lagdes ind i Bogen, har saaledes denne været i Vadstena. Dette er os vigtigt som Vidnesbyrd om den Vei, ad hvilken i det 15de Aarhundrede norske Bøger vandrede til Sverige, idet vi nu maa se Brigittinerne i Bergen som Mellemledet. Det er altsaa paa Forhaand rimeligt, at flere af Biskop Arnes Bøger er vandrede sammesteds hen, og jeg tror at kunne gjøre det meget sandsynligt, at ialfald hans Thidreks-saga findes i Sverige. Den bekjendte Membran af Thedrikssage i Stockholms Bibliothek (No. 4 qv.), der er skrevet i Norge i den senere Del af 13de Aarhundrede, har paa Bindet en Paaskrift fra Begyndelsen af 14de Aarhundrede: Þidreks sagha a Bernn.[2] Denne Titel er urigtig, thi i Sagaen selv kaldes Helten overalt Þidrekr af Bern; men den samme urigtige Titel gjenfindes i Biskop Arnes Katalog, hvor det da er naturligt at antage, at den er ligefrem afskrevet efter den bevarede Membrans Titel. Denne Codex kom, som man ved, før 1449 til Sverige, og det ligger da nær at antage, at den ligesom „Summa Gaufredi“ er kommet i de bergenske Brigittineres Besiddelse og fra dem sendt til Vadstena. Dette kunde være en Antydning af, at andre oldnorske Bøger, som i Midten af 15de Aarhundrede optræder i Sverige, er kommet samme Vei, saaledes Olav den helliges Saga (Stockh. Bibl. No. 4 fol.) og den tabte Karlamagnus-Saga, der blev oversatte paa Svensk i Midten af 15de Aarhundrede; selv disse kunde have været blandt de „mange Sagaer“, som laa sammen i Dynger i Biskop Arnes
