Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/228

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Bibliothek. Ogsaa den „Troja Saga og Brutus“, som Arne ejede, kunde muligens være kommen til Sverige, thi i Johan Bures Bibliothek fandtes i 1651 en „Trojumanna Saga“ og „Breta sogur“.[1] Derimod er troligvis andre af Biskop Arnes oldnorske Bøger bevarede paa anden Maade, forsaavidt det er tilladt at formode, at de nu bevarede Exemplarer har tilhørt ham. Den Orvaroddz-saga, som i Fortalen til Udgaven i Fornaldarsögur kaldes 76 b 4to, har Arne Magnusson faaet i Norge af den bergenske Præst Otte Ottesen, og dens forrige Ejermand var den bekjendte Præst Geert Milzow († 1688) paa Voss; den synes saaledes at stamme fra Bergen. Usikrere er dette om det Haandskrift af Thomas Beckets Saga, som kom til Stockholm fra Island;[2] men som Unger gjør opmærksom paa, har dette Haandskrift endnu i 14de Aarhundrede været i Norge, og ialfald dets Alder taler ikke imod, at det har været Biskop Arnes Eiendom, thi det er skrevet i Norge i 2den Halvdel af 13de Aarhundrede. Omtrent det samme gjælder „Codex Ranzovianus“ af den ældre Gulathingslov (den eneste bevarede Haandskrift af denne); den er skrevet i Norge omtrent i Midten af 13de Aarhundrede og synes efter en Paaskrift af 1555 endnu at have været her, uden at man kan bestemme Stedet.

Denne Bogliste har saaledes Betydning i forskjellige Henseender; dels tjener den til at belyse en norsk Kirkefyrstes Studier og literære Interesser, dels bringer den Bidrag til at forklare, hvorledes den norrøne Litteraturs Levninger første Gang kom udenfor sit ældre Omraade og virkede befrugtende paa den svenske Litteratur.

Gustav Storm.

  1. Hyltén-Cavallius’ Indledning til Didrikssagan p. 6.
  2. Nu trykt i Ungers „Thomas saga erkibyskups“ S. 1–282.