Han bemerker tillige, at dersom Storthingets Finantz-Deputation
ønskede at erfare noget udførligere om dette Laans
Beskaffenhed, da findes det udførligere i Børsenhalle 1818,
No. 1887. Jeg vil afskrive Stedet[1] .............................
Vel er dette Laan bekiendt, men det er dog uvist, om man har Betingelserne ved Haanden. Derfor Afskriften. Jeg maa sige Dem, at den gode Mand, da jeg talte med ham, lovte billigere Betingelser, end de, Preussen fik. Nu, da det er Alvor, synes han ikke at tænke derpaa. Men saaledes ere de gode Folk.
Papiret er saa fuldt, at jeg neppe har Rum til et Par venskabelige Ord. Hvor inderlig jeg glæder mig over at være, og det ved en saadan Leilighed, kommet i en nærmere Forbindelse med en Mand, hvis Kundskaber og hvis herlige patriotiske Sindelag har skaffet ham en saa almindelig Agtelse, tør jeg ikke vidtløftig forsikre Dem. Faa Mennesker kiænder jeg, som ved saa kort Omgang saa gandske havde vundet min inderligste Tilbøielighed. Dersom mine kiære Landsmænd endnu erindrer sig deres landflygtige Ven, saa er det mig inderlig kiært. Jeg maae dog have nogle gode Venner i Christiania. Skiællerup, Rasmussen, Strømerne har dog vel ikke glemt mig? Og dersom De ønsker noget over Norge bekiendt i Tydskland, saa skal det være mig en Glæde at besørge det. Jeg haaber at denne skiønne Leilighed skal bringe mig i en Forbindelse med det mig saa kiære Land, som ikke meere skal afbrydes.
Deres Ven
Steffens.
Saasnart jeg erholder nøyere Efterretninger skriver jeg strax.
Udskrift: Sr. Wohlgeboren, den Hrrn. Professor Swerdrup
Christiania
fr. Hamburg.
in Norwegen.
(Som det af Storthings-Efterretninger 1814–1833, udg. af H. Munk og M. Birkeland, I, S. 515 flg. og 689 sees,
- ↑ Stedet i Avisen følger, hvilket her udelades.
