dernes Sag med Liv og Sjæl hengiven. De modtog jevnlig Besøg af Jakob Madssøn Lund og hans Tjener, og disse fire bestræbte sig i Forening for at gjennemføre sine Planer mod Jens Madssøn og Sorenskriverne i Gudbrandsdalen.
Det gjaldt da først og fremst at formaa de øvrige Hyldingsmænd, som ei havde været med i det hemmelige Møde paa Frons Prestegaard, til at besegle Klagen over Fogden. En Dag gik der da Bud til Erland Olstad og Hans Forset, der skulde repræsentere Gausdals Prestegjeld, om, at de skulde møde hos Provsten.[1] Jakob Lund var just hos Svogeren, da de indfandt sig. Han læste op for dem en Klage, som han havde forfattet over Fogden, og bad om deres signeter til at besegle den med. Men saa paastod Bønderne senere – paa en saa vovelig Sag vilde de ikke paa nogen Maade indlade sig og strøg strax paa Dør.
Magister Iver indsaa nu, at han maatte gaa mindre ligefrem til Verks, om han skulde naa sit Maal. Hyldingsmændene fra Faaberg, Ole Engebretssøn Haavin, en Broder af Hr. Sivert til Lesje, og Gudmund Thorgeirsrud, havde medbragt sine Kameraters, Thomas Kasteruds og Ole Jørstads, Signeter. De fik Hilsen fra Provsten om at komme indom til ham. I Provstens Logis traf de ogsaa Fiskalens Fuldmægtig, Christen Jakobssøn. Magister Iver lagde nu ud for Bønderne, hvilken skjændig Forfølgelse han var bleven Gjenstand for, og bad dem om, at de vilde besegle hans Skudsmaalsbrev, som han læste op for dem. De havde ikke noget imod det og leverede efter Provstens Anvisning strax sine og Kammeraternes signeter til Christen,
- ↑ Kommissionsdommen under 28de Oktober 1661.
