Den ringe Udførsel af Skurlast, som fandt Sted i de
første Aartier af 1500–Tallet, synes for det meste at have
gaaet til Danmark med dets dengang underliggende Landskaber
Skaane og Halland, medens kun et forholdsvis
mindre Kvantum kan have fundet sit Marked i Holland,
hvorfra Efterspørgselen da som senere væsentlig gjaldt
Bjelker og Sagtømmer til skur paa Hollændernes egne
Vindsager, ligesom den Tid heller ikke endnu var kommet,
da hollandske Skibe gik i Fragtfart og forsynede
andre Nationer, navnlig England og Spanien, med vore
Træproducter. Nogen nærmere statistisk Oplysning om
disse ældre Skibnings-Forholde lader sig imidlertid ikke
meddele, fordi de ældste kjendte Lehns-Regnskaber (1516–1529,
1557–1558, 1560–1561)[1] dels ere defecte, dels
kun summarisk indeholde Meddelelse om de for hvert
enkelt Fartøi erlagte Toldbeløb og tildels om Fartøiernes
Hjemsteder. Der savnes saaledes enhver directe Oplysning
baade om Skibenes Bestemmelsessted, om Drægtigheden
og om Lastens særlige Beskaffenhed. Det er først
Lehns-Regnskaberne fra 1500-Tallets seneste Aartier, der
begynde at blive noget mere fuldstændige i disse Retninger,
ihvorvel de endnu ikke paa langt nær ere saa statistisk
udtømmende som et Toldregnskab fra Nutiden.
De Steder, med Hensyn til hvis Udskibning man af de ældste kjendte Lehns-Regnskaber faar et lille Indblik, ere Bragernæs og Havnene i Nedenæs Lehn. Efter Lehns-Regnskabet for 1528[2] afgik fra Nedenæs Lehn 12 Fartøier
- ↑ Jfr. Meddelelser fra Rigsarch. I, S. 184 og Norske Saml. I, S. 161.
- ↑ I Regnskabet staar kun „eodem anno“, men efter Forbindelsen maa dette henføres til 1528. Der er forøvrigt kun Spørgsmaal om dette Aar eller 1529. Afskrift i Rigsarch. efter Orig. i Geheime-Arch. („Norske Saml.“, 4de Afd., Fasc. 2, No. 10).
