14 Dage var jeg virkelig saa lykkelig at opdage en Fruentimmerskikkelse, som kunde være Hende.
Vinteren udover havde jeg i denne Kjærlighedshistorie havt en Fortrolig i en Student, som vankede meget ofte i min Tilbedtes Familiekreds; men mine Kikkertobservationer fortaug jeg for ham, uden at ahne at jeg havde vægtigere Grund dertil end min Frygt for at fordærve mine hemmelige Nydelser gjennem Kikkerten ved at lade nogen Dødelig faae Nys derom. Ellers havde jeg intet fortiet for ham, og jeg har mine Grunde, hvorfor jeg troer, at min totale Ulykke skriver sig fra det Fængende i mine Lovtaler over Pigen.
Træt og sulten kommer jeg en Dag, hvorpaa jeg ikke havde seet andet ved Landstedet end en hvid Ko, altsaa en af de „spildte,“ paa Spiiskvarteret forat faae min Middag.
„Har De hørt Nyheden?“ skreg man mig imøde. „Student N. (min Fortrolige) er igaar bleven forlovet med Jomfru Grethe M.“ (min Tilbedede). „Paa Søndag skal der være stort Selskab ude paa Landstedet paa Ladegaardsøen,“ lagde En til, hvorved han gav mig Anledning til at dølge min første Bevægelse.
„Oline, en Dram og en Flaske Øl!“ raabte jeg kjækt. Det burde jo have været Viin; men jeg fortæller her den rene Sandhed — ja forat gjøre denne ret Fyldest, negter jeg ikke at jeg strax ovenpaa forlangte nok en af det Onde. Nu havde jeg god Grund til at blive rød, saa jeg undgik alle Spørgsmaal om hvorfor jeg blev det.
Men da jeg kom hjem, løb det rundt i mit Hoved. Jeg vil opregne nogle af de Beslutninger, som virkelig kom tilende og lode sig læse under Omhvirvlingen:
