og som altsaa ikke lar sig promenere omkring i fremmede lande. Og de straffebud, som har til opgave at beskytte saanne i sit hjemland stationære retsgoder — ja de faar jo altsaa aldrig noen lejlighed til at følge disse retsgoder ud over grænsen for at beskytte dem der, og altsaa kommer de ifølge sagens natur aldrig til at gjælde andet end indenfor rigets grænser.
Sagen er simpelthen den, at ethvert straffebud gjælder jo selvfølgelig overalt hvor der bare er den mindste mulighed for at noen kan komme til at overtræde det; overalt hvor der bare er den mindste mulighed for at noen kan komme til at forgribe sig paa det retsgode som dette straffebud forbyder En at forgribe sig paa. Men paa et statioaært retsgode er det aldeles umuligt at faa forgrebet sig andet end indenfor rigets grænser; og altsaa er det aldeles umuligt andet end indenfor rigets grænser at komme til at overtræde et lovbud som forbyder En at forgribe sig paa et saant retsgode.
Altsaa, højstær værdige herrer —: de straffebud, som har til opgave at beskytte ambulante retsgoder, de gjælder ifølge sagens natur baade indenfor og udenfor rigets grænser; mens derimod de, som har til opgave at
