Hopp til innhold

Side:Halvhundrede Digte.djvu/120

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Med Et blev der tyst i det lystige Lag;
der hørtes fra Fjeldet et grueligt Brag
og et Brøl som af hundrede Tyre.
„Nu er det vel mørkt,“ ssagde Dyre.

Og Dyre gik flux til Totak-Vand
og løste sin Baad behendigt;
men da han kom nær til den anden Strand,
det raabte ham an ubendigt:
„„Hvem er det som pusler i Kjernet nu?““
„Det er nok Dyre fra Vaa. — End du?,
der rusler i Urer og Myre,
saa mørkt som det er?“ spurgte Dyre.

„„Jeg er fra Aashoug og skal afsted
til Glomshougs-Møerne mine.
Læg hid til Stranden og tag mig med,
og brug saa Kræfterne dine!““
„Ja, let dig først,“ gav Dyre til Svar,
„For Prammen er klein, og jeg tænker, du har
en Krop som de sværeste Fyre,
og husk, det er mørkt,“ sagde Dyre.