Side:Halvhundrede Digte.djvu/111

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


<poem> Sorgen vaaged hvor din Aſke blunder, og den vandred gjennem Ørkner hen, og tilſidſt, ved Kjerlighedens Under, fik jeg dig du Salige igjen.

Og da kom du fra de ſtille Lande, og den lange Sørgenat blev klar, klar ved Skinnet om din rene Pande og ved Straalen, ſom dit Øie har; og paany din Salighed er over mine Drømme ſom et Lyſets Bad, og jeg hører atter hvad du lover, at vi aldrig mer ſkal ſkilles ad. <poem>