Denne siden er korrekturlest
<poem> Sorgen vaaged hvor din Aske blunder, og den vandred gjennem Ørkner hen, og tilsidst, ved Kjerlighedens Under, fik jeg dig du Salige igjen.
Og da kom du fra de stille Lande, og den lange Sørgenat blev klar, klar ved Skinnet om din rene Pande og ved Straalen, som dit Øie har; og paany din Salighed er over mine Drømme som et Lysets Bad, og jeg hører atter hvad du lover, at vi aldrig mer skal skilles ad. <poem>
