Overtroiske og ukyndige Folk feiede hun ofte af og blottede deres Svagheder paa en spydig og haanlig, men dog som oftest paa en spøgende og kvik Maade, som vakte Moro og Latter. Trods sin skarpe, gode Forstand og sin Vittighed var Mary, naar hun var ude i Selskab, blyg, undselig og ordknap, meget opmærksom, forekommende og beskeden mod Alle; men man vidste, at dette var Skallet, og at hun i Grunden var den skarpeste Iagttager og den strengeste Dommer over ethvert Anstød i Ord eller Handling mod det Passende, Sande og Rette, og at Enhver bagefter vilde faae sit Pas ordentlig paaskrevet. Alle Qvinder, gamle og unge, ja Mænd og Gutter vogtede sig derfor paa det Omhyggeligste for at tale eller te sig anderledes end sædeligt og passende var i hendes Nærhed. Det var blandt Smaagutterne anset for en Skam at sværge og bruge uhøviske Ord. Dette var vistnok os Alle indpræntet i Hjemmet, men jeg tror Mary bidrog betydeligt til, at Sværgen blev næsten total bandlyst fra Sorknæsgreina. Hvad Mary var som Qvinde, en Slags Skolemester i Sædelære og Opførsel, vilde Haakon gjerne være blandt Mændene, men, skjønt man havde høi Agtelse for hans rene Sæder, venlige og pene Væsen, rolige og værdige Holdning saa manglede han dog den skarpe Forstand og de udmærkede Evner til at revse med Satirens Svøbe som Mary, og dertil kom, at man syntes, at Haakon var en Lating og levede og førte sig med en Fornemhed, som passede daarligt til hans mindre end gode Formuesforfatning. Hans Skov var udhugget, og han maatte næsten hvert Aar holde frivillig Auktion over, hvad han kunde undvære, for at klare sig. Han kunde derfor passe sig selv, mente man, og lade være at age til Byen i Spidsslæde og Graabeinpels, holde Traver og gjøre sig naragtig og arm ved Storleter. Mary derimod stod i det som Husmoder med en Flid og Dygtighed Orden og Sparsommelighed, som var hævet over enhver Ros eller Dadel. Sønnen Ole, (Marys Stedsøn og en Fuld-Broder af min ovenomtalte Jeter-
