Hopp til innhold

Side:Gunder Paulsen - Minder fra Tiden omkring Aaret 1830 til 1848.djvu/159

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
– 159 –

den og et Værelse til Sengerum, som var saa lidet, at en tilstrækkelig lang Seng for ham ikke kunde rumme der. Han maatte derfor ligge aldeles sammenkrøket i sin Seng. For at afhjælpe denne Nød, lod han udslaa Væggen og bygge til et saa stort Rum, at han fik Plads til at rette ud Benene. Og det var en rig Mand.

Jeg havde glædet mig til at blive edsvoren Fuldmægtig hos Fitzens, men Lysten tabte sig betydelig, naar jeg lærte ham at kjende. Jeg modtog derfor ikke saa ugjerne en Post, som blev mig tilbuden som Assistent hos Lensmand Peder Astrup i Hoff, især for at udføre endel Undersøgelsesforretninger om en Masse Anmeldelser, som ventedes fra de da nylig indførte saakaldte Brændevinskontrollører om ulovligt Brændevinssalg og ulovlig Besiddelse af Apparater til Brændevinsbrænding. Jeg reiste til Lensmand Astrup, som var en Onkel af N. Astrup og som boede paa Nygaarden i Aasnæs Høsten 1847 og fik Amtets Autorisation til at fungere som Lensmands-Assistent overhovedet, og da Lensmanden paa den Tid var sygelig, fik jeg strax Nok at gjøre med at udføre Alt, som paalaa ham i dette store Ombud. Strax efter min Ankomst maatte jeg ud og anstille Undersøgelse om et Spædebarn, som var afgaaet ved Døden, medens det om Natten laa ved Moderens Bryst. Og naar jeg kom hjem, laa der en Anmeldelse fra den søndre Ende af Ombudet om en hel Del Tømmertyverier og en fra den nordre Ende om Udøvelsen af en hel Del Indbrudstyverier, hvorfor en Bonde fra Kaaten i Vaaler var mistænkt. Jeg var forrretningsivrig og udførte begge Undersøgelser i den kortest mulige Tid med Udfald, at den hele Tyvebande i Vaaler blev opdaget, tiltalt og straffet, og en hel Del Personer i Aasnæs og Hoff bleve fældte for at have taget mærket Tømmer til Ved fra Glommen. Jeg fik megen Ros af Fitzens for min Raskhed og Konduite ved Udførelsen af min Indberetning om disse Undersøgelser, som gav Anledning til en hel Del Retsmøder paa Nygaarden, som