seelse og Dannelse blev Fruen saa indtagen, at hun inviterede
ham til at besøge dem ved en given Leilighed tillæggende:
„Men lad mig nu bare se, at De ikke gjør Svenske af Dem“.
„Jo naadigste Oberstinna, jag vil hoppas, at jag altid ikke
endast vil gjøra mig til, men virklig vara en Svenske alle mine
Dager“, svarede den galante Junker.
Naar jeg var kommen lidt ind i Forretningerne hos Lie, gik Arbeidet lettere, og jeg fik adskillig Tid tilovers, hvilken jeg benyttede, foruden, som foran anført til at tage Undervisning i Sang og Guitar, til Læsning af Tysk og Fransk samt Skjønliteratur og efter et Par Aars Tid havde jeg bragt det saavidt, at jeg med nogenlunde Lethed kunde læse Tysk og ved Hjælp af Lexikon oversætte Fransk, som jeg dog efter min Afreise fra Kongsvinger lagde tilside medens jeg fortsatte med Læsning af Tysk, og hvoraf jeg senere, som Sagfører i Molde, fik stor Nytte, idet jeg kom i en betydelig Forretningsforbindelse med nogle tyske Handelshuse, som altid skrev tyske Breve.
Da jeg efter et Par Aars Ophold hos Lie syntes, jeg havde lært, hvad der var af Vigtighed for mig, opsagde jeg min Post hos ham i Haab om, at blive Fuldmægtig paa et Sorenskriverkontor; men da ingen saadan Stilling var at opnaa, modtog jeg en Kontorpost paa Solørs og Oudalens Sorenskriverkontor hos den ovennævnte Præsident Ridder Arntzen, hvor jeg med fuld Selvstændighed behandlede Skifte- og Overformyndervæsenet, og derhos havde Anledning til at sætte mig ind i alle de ved et Sorenskriverkontor forefaldende Forretninger. Det var meget behagelige og i praktisk Henseende lærerige Dage jeg tilbragte her paa dette store Kontor indtil Vaaren 1847. Foruden den edsv. Fuldmægtig N. Astrup, som boede i sit Hjem paa Gruset, vare vi 4 Mand paa Kontoret og havde desuden stadig en Extraskriver udenfor Huset. Foruden Arntzen selv var der altsaa 6, som arbeidede med Sorenskriveriets faste Forretninger. Auktionerne udførtes
