gaa i Theatret og paa Koncerter, og jeg desuden tog Undervisning i Violinspil, først hos Royan Ældre og senere hos Bergersen, og havde Anledning til om Søndagene at hygge mig sammen med mine Venner fra Solør, E. Bratlie, H. Kjelsberg, Jens og Jacob Dahl, M. Nilsen, Jul. Petersen, H. Haagensen m. Fl., samt hos min snille Tante, Enkemadame Paulsen, og hendes Børn, Ferdinand, Lina og Gunda. Og naar jeg kunde have faaet leve upaavirket af mine Kammerater og Bekjendte fra Præliminær-Examen, Læsepartierne og Forelæsningerne, havde jeg vel ogsaa slaaet mig til Ro hermed, men paa Hjemveien fra disse Sammenkomster havde vi meget at samtale om, som mindede om Ønskeligheden af længere Sammenkomster for at udvexle Meninger om vore Anliggender som Studerende og om Dagens Spørgsmaal og Begivenheder. Følgen heraf var, at der blev fremsat Forslag om Stiftelsen af en Forening af Præliminarister eller norske Studerende. Jens Jensen var nok den, som baade fremkom med Forslaget og som udstedte Indbydelsen, der blev modtagen med Glæde af fast alle norske Studerende, som da opholdt sig i Hovedstaden – saavidt erindres omkring et Snes Personer – hvoraf Th. Rørdam, W. Saxild, Kolberg, Berg og Jalles vare de mest Fremragende næst Jensen, som var og blev den mest ivrige og aktive Deltager og Leder. Foreningen blev stiftet. Vi leiede Lokale, abonnerede paa Aviser og havde vore faste Sammenkomster, hvor vi underholdt os med Samtaler, Diskussioner og selskabelige Adspredelser. Jeg deltog ivrig saavel i Foreningens Stiftelse som i Sammenkomsterne og Diskussionerne og i Indsendelse af Bidrag til vor Avis, som blev redigeret af Saxild. Vinteren 1842–43 blev der flere Gange spilt Komedie, hvoriblandt Scener af Fra Diavolo, Jeppe paa Berget m. Fl. Jensen, Kolberg, Berg, Rørdam og Saxild vare ogsaa her de fornemste Aktører. Jeg spilte kun med en Gang, nemlig som anden Advokat i Jeppe paa Berget, men det gik for mit Vedkommende
