lykkeligt Hjem. Men hvor findes vel en saadan Herlighed i Virkeligheden uden, at der i Skjul er mørke Punkter, og uden, at der nu og da indtræffer Begivenheder, som i større eller mindre Grad forstyrrer Lykken og Glæden? Olivia elskede vistnok sin Jørgen og disse To havde uden Tvivl forenet sig af ren Tilbøielighed. Hans Formue, som da de giftede sig udgjorde omtrent 10,000 Spd., var nu betydelig forøget ved billigt Indkjøb af Gaarden Bjerke og især ved de storartede og heldige Inkassationer og Pengeforretninger, og de økonomiske Vilkaar vare saaledes lyse nok; men O. selv, som var en beleven Selskabsmand og satte stor Pris paa et vel besat Bord, havde et Sygdomstilfælde, som ofte trykkede ham, og under disse viste Jfr. L. ham en saadan Opmærksomhed og Deltagelse at Konen blev jaloux – med eller uden Grund maa vor Herre vide; men efter hvad der fortaltes, gik det saavidt med denne Historie, at gamle Arntzen og Frue blandede sig deri og modtog hans Ed om at være uskyldig. Paa Bygden gik det Rygte, at L. var viet til O.s venstre Haand. Det er stort med de Store, maatru, og ved et Hof maa der jo være et maganatisk Ægteskab. Disse Historier døde dog hen, og alt saa igjen vel og vakkert ud. O. syntes nok ialfald selv, at han levede paradisisk lykkeligt, trods sine temporære Stensmerter. Ialfald var han aabenhjertig nok til i Familiens og mit Overvær at ønske, at der ikke var noget Liv efter Døden. Men nu kom der Tordenskyer fra flere Kanter af en anden Art. Hnr. Wergeland havde allerede skrevet sine Digte „Juleneget“ og „Kringlen“, som vendte Opmærksomheden hen paa de mange underlige Ting, som foregik i Solør[1], men nu kom der et udmærket velskrevet og overordentlig bidende Stykke i Morgenbladet, rettet personlig mod Omsted. Forfatteren skulde være Georg Krohg, en forfalden men frem-
- ↑ Figurerne i Kringlen: En Foged, en konst. Foged og en Nabo-Foged, sigtet til Nissen, Kyhn og Präem.