Guldet findes i de saakaldte »reder«. Det er verdens lunefuldeste metal. Man kan lete i maaneder uten at finde noget for saa pludselig at dumpe op i en guldaare, som skjænker en rigdom for hele livet.
At søke efter guld er som at spille poker. Man kan sitte i uheld i lange tider, indtil lykken kommer dansende en imøte med fanget fuldt av fru fortunas gyldne gaver.
Geologerne har lagt sine hoder ibløt for at opdage en metode, hvorefter man kan søke efter guld. Men alle teorier svigter likeoverfor dette vor jords ædleste metal. Naar man spør guldgraveren, hvilke regler han arbeider efter, svarer han: »Gold is, where you find it.«
Fjeld og Hart stod ved den saakaldte »vugge«. Det er en avlang kasse, som er opstillet paa to ulike tykke ruller. Bunden i kassen dannes av et grovt klæde. Ovenpaa kassen er anbragt et sold, hvorpaa grus og sand fyldes. Vuggen bevæges frem og tilbake, samtidig som der fyldes vand paa. Stenene og gruset blir liggende paa soldet, mens leret og sandet sammen med de fine guldkorn føres med og gjør vandet ganske uklart. Naar vandet flyter ned over vuggens skraatstillete bund og ut av dens gjennemhullete endestykke, vil guldet gli nærmest bunden og bli opfanget paa et opspændt stykke klæde. Over halvanden tons jord om dagen kan behandles paa denne maate.
De to mænd grov og spadet, saa lerspruten stod om dem, mens den lille jødeopsynsmand gransket klædet.
