være banken ihænde inden klokken 12 formiddag den samme dag, De modtager dette brev.
Men jeg kræver til gjengjæld, at bankens direktion i en udtrykkelig protokoltilførsel forpligter sig til at lade tyverisaken falde og ikke gjøre nogetsomhelst forsøk paa at efterspore, hvor pengene er kommet fra, eller hvem gjerningsmanden er.
Hvis direktionen gaar med paa dette, maa jeg be om, at bankens flag blir heist mellem kl. 11 og 12. Jeg betragter da dette som en tilkjendegivelse av at mit tilbud er blit modtat — med de nævnte forpligtelser fra bankens side. . . .
— — —
Der blev en almindelig taushet.
Bankchefen tørret sveddraaperne fra sin pande, idet han lod brevet cirkulere mellem medlemmerne. . . Det blev prøvet og veiet . . . og havnet tilslut hos formanden, som hurtig læste det igjennem. . . .
—Ja, mine herrer, sa han efter en lang pause, dette er den underligste affære i min praksis. Det er mulig, at vi under almindelige omstændigheter hadde latt denne skrivelse gaa direkte til politiet. Men spørsmaalet er, om vi nu i dette øieblik tør ta ansvaret for at lade en slig chance gaa fra os. Dette brev kan være en mystifikation. Men det kan ogsaa være en redning for os, hvis vi i formiddag skulde bli udsat for det farlige »run« til kassen. 600,000 mark, . . . det er mange penger i dette øieblik, . . . det er til-
